Plotdrevet pageturner – Helle Vincentz DEN AFRIKANSKE JOMFRU


Helle Vincentz debuterer med troværdig spændingsroman, der sætter fokus på olievirksomhedernes glubskhed i en tid, hvor verdens oliekilder tørrer ud.

Citat

– Sådan fungerer det ikke i Kenya-
– Hvad mener du?
– Vi under ikke hinanden succes på samme måde, som I europæere gør. Vi plejer at sige, at vi har en crab economy.
– I har vel ikke mere lorte-økonomi end andre steder i Afrika?
– Nej ikke crap – crab, som i krabbe. Dyret.
(…) – Kan du huske, da man var lille, og ens far tog én med på stranden med de der fiskenet på bambuspinde, og så fangede man krabber og kom dem op i en spand?
(…)- Så ved du også, hvordan krabberne gerne vil ud af denne spand og tilbage i havet, og derfor forsøger de at kravle op ad siderne. Men når en af dem er ved at lykkes, hiver de andre den tilbage ned i spanden.
Caroline nikkede igen.
– Tingene fungerer på samme måde her som nede i krabbespanden. Kenyanerne under ikke hinanden succes, hvis ikke de selv får del i den.
– Hvorfor ikke?
– Sådan er det bare. Faktisk bruger vi lige så mange kræfter på at forpurre andres succes som på selv at opnå den. (…) Sådan er Kenya. Sådan er fattigdom.

Da karrierekvinden Caroline Kayser sætter sine pumps på kenyansk jord, gør hun det for at bevise, at hun også kan begå sig der, hvor gulvene er alt andet end bonede. Hendes arbejdsgiver Dana Oil har givet hende opgaven at lukke den strøm af dårlige rygter, der udløber fra Kenya om, at Dana Oils danske medarbejdere tager lige lovlig meget for sig af retterne, når det kommer til nabolandsbyens helt unge piger. En opgave, der selvfølgelig viser sig at kræve langt mere end ’pæn-pige’-diplomati og powerpoints.

Sådan lyder præmissen i debutant Helle Vincentz spændingsroman DEN AFRIKANSKE JOMFRU, der er første del af en triologi. Både Information og Politiken sammenligner den 33-årige Vincentz med den britiske forfatter John Le Carré, og sammenligningen holder, for så vidt som de to begge skriver spændingsromaner med mere fokus på handling end på miljø- og karakterskildring – og begge kredser om det etiske dilemma: Helliger målet midlet?

Som John Le Carré, der var efterretningsagent, inden han begyndte at skrive om kriminalverdenen, tog Helle Vincentz en master i Human Rights med speciale i olieindustriens sociale ansvar, inden hun sprang ud fra timeter-vippen som forfatter til en bog om netop det emne. Derudover er hun journalist, og et eller andet sted virker DEN AFRIKANSKE JOMFRU også som undersøgende journalistik (lad os komme til bunds i det her), der møder CSR (multinationale selskaber skal opføre sig ordentligt), der møder spændingslitteratur (Caroline Kayser på hæsblæsende klapjagt i Kenyas slumkvarterer).

På sine stærkeste steder, sætter den veldrejede spændingsroman fokus på nogle af de etiske dilemmaer, der ikke bliver færre af, som verdens oliekilder tømmes. Faktisk giver Helle Vincentz i DEN AFRIKANSKE JOMFRU et konkret og (uhyggeligt) troværdigt billede af, hvad der sker, når verdensfirmaerne sætter boringer op i de fattigste lande. Hvordan det skaber vækst for nogle, men korruption og decideret dårligdom for andre. Desuden virker det godt at placere en kvinde som Karoline Kayser – der er vant til spidse albuer og alles kamp mod alle i en stor virksomhed med få lederjobs og lutter ambitiøse medarbejdere – i en kenyansk kontekst. Her gælder det ikke om at komme først til toppen men om at holde de andre nede (se citatboks).

Til gengæld hører sproget ikke til DEN AFRIKANSKE JOMFRU’s stærkeste side. Bogen holder et præcist og nøgternt, men lidt fladt, sprog hele vejen igennem. Når nu vores heltinde, der i øvrigt slæber rundt på et fadekompleks så stort som det afrikanske kontinent, absolut skal iklæde sig pumps, uanset om hun træder ind på de bonede gulve eller på Kenyas røde sandjord, så kunne de måske godt få et tillægsord eller to. Hvordan ser de ud? Er de sorte (sikkert), af læder eller ruskind?

Selvom tingene forbliver lidt ukonkrete, glemmer man det imidlertid midtvejs i bogen, fordi plottet her for alvor tager over og overrasker – og man læser resten af bogen i ét hug som det, den er: Spændende.

Skrevet af Jannie Schjødt Kold

Har altid tændt på ord og brugte som barn mere tid i selskab med De Fem end med familien. Rykkede til København og læste Litteraturvidenskab og filosofi, og var i en periode også ugens gæst på Teatervidenskab. Startede sammen med Nanna Goul webmagasinet www.litteraturnu.dk Har gennem tre år arbejdet med kommunikation og ledelse for Dansk Røde Kors i hovedstaden og i to år været skrivende webredaktør hos Egmont Magasiner. Nyder nu at sidde i eget kontor på Vestegnen, hvor hun sammen med journalist Marianne Bindslev driver det journalistiske produktionsselskab Westendstory.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *