Politikeren Churchill – Roy Jenkins WINSTON S. CHURCHILL – DEN ULTIMATIVE BIOGRAFI
Med 1024 sider og en vægt på over halvanden kilo må denne biografi betegnes som en sværvægter. Bevæbner man sig med tålmodighed og gode armkræfter er der meget at hente. Det er dog mere politikeren frem for mennesket Churchill, der træder frem.
Citat
Da jeg begyndte arbejdet med denne bog, mente jeg, at Gladstone med en snæver margen var den største af de to mænd, og i hvert fald det mest bemærkelsesværdige eksemplar af den menneskelige race. Mens jeg har skrevet bogen, har jeg skiftet mening. Jeg må nu opfatte Churchill med alle hans idiosynkrasier, hans nydelsessyge, hans lejlighedsvise barnagtighed, men også med hans genialitet, hans vedholdenhed og hans evindelige evne til, hvad enten han havde ret eller tog fejl, hvad enten det gik godt, eller det gik galt, at være den, der overskred de normale menneskelige grænser, som værende den største skikkelse, der nogensinde har boet i Downing Street nr. 10.
Tager man et kig på forfatteren Roy Jenkins’ egen karriere, er det ikke så underligt det er politikeren Churchill biografien handler om. Med en politisk karriere der minder meget om Churchills egen – bl.a. langvarigt parlamentsmedlem og kabinetsminister – kendte Jenkins det britiske politiske system indefra. Dette faktum gør at biografien vinder sine point på indsigt snarere end på ny viden, hvilket Jenkins da heller ikke lægger skjul på.
At Jenkins var Churchills partipolitiske modstander, og i en periode sad i parlamentet samtidig med Churchill, giver Jenkins mange fordele. Hvad der efter min mening mangler er en fornemmelse for Churchill som barn af sin egen tid og sociale status. Som eksempel kan nævnes Churchills modstand mod Indiens uafhængighed, og hans generelle ønske om at bevare de engelske kolonier. Det er måske for meget at forlange af Churchill, at han, som gammel veteran fra kolonikrigene og med baggrund i den adelige engelske overklasse, skulle bifalde afkoloniseringen? At Jenkins selv var parlamentsmedlem for det Labour, der var hovedkraften bag afkoloniseringen af det britiske imperium i halvtredserne og tresserne, spiller måske også en rolle i denne sammenhæng?
Når jeg skriver, at mennesket Churchill træder i baggrunden, betyder det dog ikke at bogen kun omhandler politik. Den er fuldt med oplysninger om Churchills ofte dårlige personlige økonomi, hans nærmest nomadeagtige skift af bopæl og rejseaktivitet og ikke mindst hans forkærlighed for god mad og drikke. At Jenkins desuden trækker nogle lange paralleller til mere nutidige begivenheder, kan til en vis grad forsvares, men i en bog der ikke lider af tekstunderskud kunne det godt være udeladt.
Ud over disse små kritikpunkter, i en ellers glimrende bog, er det nødvendigt også at komme med en kommentar om bogen oversættelse. Jenkins sprog virker en anelse snørklet og akademisk. Dette fungerer utvivlsomt udmærket på engelsk, men på dansk kan det godt virke lidt trættende. At bogen på dansk har fået undertitlen ‘Den ultimative biografi’ er måske også en anelse bombastisk i forhold til det engelske ‘A biography’.
Er man bekendt med Churchill i forvejen eller bare interesseret i politik, kan bogen bestemt anbefales. Mangler man noget imponerende til sin reol, går man heller ikke galt i byen. Bogen er ganske enkelt fysisk respektindgydende!(måske 2 eller 3 bind havde været bedre?) Er man interesseret i, men ikke på forhånd bekendt med, Churchills liv, vil jeg nok foreslå at starte med en lidt kortere udgave.
