Af | 2. december 2008

Portræt af en humanistisk kommunist – Arne Hardis IDEALISTEN

Den første større biografi om den kommunistiske forfatter og maler Hans Scherfig er et velskrevet og nuanceret portræt af en af det 20. århundredes mest markante intellektuelle danskere.

Citat

Både som litterær og politisk salon fik Frokoststuen betydning for den unge Hans Scherfig, som sensommeren 1924, 19 år gammel, lagde Metropolitanskolens mange forsømte forår bag sig, skråede over Frue Plads med sin forsinkede studentereksamen og steg op ad universitets trappe for at studere barndomsinteressen zoologi. Snart forlængede han stadig hyppigere ruten et par hundrede meter og fortsatte i stedet videre over Frue Plads, krydsede Nørregade og gik ind i Studiegården mellem Studiestræde og Sankt Peders Stræde. Ind på Frokoststuen.

Umiddelbart kan det virke mistænkeligt at en politisk redaktør ved den borgerlige avis Weekendavisen har skrevet en biografi om en af de mest folkekære kommunistiske forfattere i den danske litteraturhistorie. På afstand kunne det nemlig ligne endnu en offensiv i den borgerlige krig imod kulturradikalismen og de Moskva-loyale kommunistiske intellektuelle.

Men skindet bedrager, for Arne Hardis’ biografi er nemlig alt andet end et antikommunistisk korstog. Det er ikke fordi forfatteren negligerer Scherfigs langtfra uproblematiske forhold til Stalins Sovjetunionen, men det behandles på en begavet, kritisk og empatisk måde uden at fælde unødvendige moralske domme.

Biografien er struktureret på traditionel kronologisk vis, og den røde tråd i bogen er derfor Scherfigs livsforløb. Han blev født i 1905 i et borgerligt direktørhjem på Østerbro, gik i skole på Metropolitanskolen, studerede på Københavns Universitet og døde som 74-årig i 1979. Undervejs markerede han sig dels som maler og dels som forfatteren bag litterære klassikere som DET FORSØMTE FORÅR og DEN FORSVUNDNE FULDMÆGTIG.

Bogens fokus ligger på Scherfigs rolle i den offentlige opinion. Det betyder, at hans utallige kronikker, debatindlæg, malerkunsten og selvfølgelig forfatterskabet får det meste af opmærksomheden. Læseren får således ikke mere at vide om Scherfigs privatliv end hvad Hardis mener, er relevant i forhold til at kunne forklare Scherfigs rolle som offentlig debattør.

Det er selvfølgelig ærgerligt hvis man har hang til fortællinger om ulykkelige forelskelser og personlige skandaler og tragedier, men det fungerer rigtigt godt i denne sammenhæng. Ungdomsforholdet til den østrigske maler og kommunist, Elisabeth Karlinsky, har Hardis således ikke blot beskrevet fordi Scherfig senere giftede sig og fik to børn med hende. Hendes politiske holdninger øvede nemlig stor indflydelse på den unge Scherfig, og hun var den direkte årsag til at Scherfig i 1929 rejste til New York. Mødet med den amerikanske storby var ikke noget den unge idealistiske kunstnerspire brød sig om. Skyskraberne var menneskefjendske og ‘alt var beskidt, affald flød i gaderne, tempoet var rasende’.

Scherfig tilhørte inderkredsen af DKP, og biografien fungerer derigennem på to planer. Det er nemlig på én gang en beskrivelse af et individs udvikling og dannelse, samtidig med at Scherfig ses som eksponent for hele det kommunistiske intellektuelle miljø i det 20. århundredes Danmark. Resultatet er et fascinerende portræt af et idealistisk og dybt humanistisk menneske, der var overbevist om sovjetkommunismens mulighed for at frigøre mennesket fra den menneskefjendske kapitalisme, som han identificerede med New York.

Med IDEALISTEN foreligger den første større Hans Scherfig biografi. Bogen er medrivende, kritisk og yderst interessant læsning hvad enten man er Scherfig-ekspert eller almindeligt interesseret læser.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Biografi,

Læs også