Portræt af kunstneren som gammel mand – Philip Roth EXIT GHOST
Med EXIT GHOST siger Philip Roth foreløbigt farvel til sit alter ego Nathan Zuckerman i en forrygende roman, der handler om kunst, begær og kroppens nådesløse forfald.
Citat
I’d been alone in the past eleven years in a small house on a dirt road in the deep country, having decided to live apart like that some two years before the cancer was diagnosed … In the country there was nothing tempting my hope. I had made peace with my hope. But when I came to New York, in only hours New York did what it does to people – awakened the possibilities. Hope breaks out.
Det er umuligt ikke at se en mængde ligheder mellem Nathan Zuckerman og Philip Roth, selv om alle litteraturteoretiske lamper blinker advarende ved fristelsen til at kigge hen over den mur, der adskiller en forfatter fra sine fiktive personer. Deres biografier er dog stort set sammenfaldende, og fortællingen om Zuckerman – den jødiske dreng med forfatterdrømme, der vokser op i New Jersey og ender som en af USA’s mest beundrede forfattere – ja, den historie er også Roths.
Alligevel kæmper Roth med god ret mod biografiske læsninger, der forsøger at aflæse en forfatters private hemmeligheder osv. i dennes værker. I EXIT GHOST repræsenteres denne trang af den nævenyttige Richard Kliman, der forsøger at skrabe materiale sammen til en biografi om Zuckermans store litterære helt, E. I. Lonoff, der ifølge Kliman bærer på en grum hemmelighed.
En hemmelighed han mener bliver afsløret i den uudgivne roman, som Lonoff skrev inden sin død, og som Kliman nu forsøger at få fat i. Bl.a. ved at kontakte Amy Bellette, som første gang optrådte i THE GHOST WRITER fra 1979, hvor Zuckerman mødte hende hos netop Lonoff i dennes hus i bjergene nord for New York.
Her lever Zuckerman nu selv et isoleret liv med læsning, skrivning og gåture i bjergene: ’I write every day of the week – otherwise I’m silent”, som der står. Men som alle Roth-læsere ved, er der én kraft, som hans personer aldrig kan få bugt med, nemlig erotikken. Hvor usandsynligt det end lyder, så genopstår 71-årige Zuckermans seksuelle begær, da han møder den unge forfatterinde Jamie i New York, hvor han er taget til for at få behandling for inkontinens – og ja, impotens!
EXIT GHOST har flere temaer og personer til fælles med mesterværket THE GHOST WRITER og deler optagetheden af kroppens forfald med ligeledes fremragende ENHVER, der udkom på dansk tidligere i år. Men hvor stoicismen stod i højsædet i ENHVER, udgør EXIT GHOST snarere et indædt sidste livtag med det besværlige begær – og fokuserer især på dets forhold til kunsten; et forhold, som er selve kernen i Zuckerman-romanerne.
Philip Roths forfatterskab er stort og rigt på alle måder. Også EXIT GHOST, der opsluger læseren og er fængende som ind i helvede. Samtidig må man gøre sig selv den tjeneste at læse og genlæse i det mindste nogle passager langsomt og opmærksomt for at få hele Roths brillante skriveteknik med. Han er en mesterlig forfatter, som bliver tildelt Nobelprisen næste november, hvis der da er nogen som helst retfærdighed til. Jeg fik øjnene op for ham ved at anmelde ENHVER til denne side. Siden har jeg ikke læst meget andet. Så EXIT GHOST anbefales med varsomhed. Kast dig endelig ud i det, men forvent ikke at få tid til anden læsning foreløbig.
