Problemet at blive fri – Kim Leine PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN
Kim Leine har skrevet en vigtig bog, der undersøger Danmarks koloniale fortid. Samtidigt er den en skønlitterær bedrift, der sent vil blive glemt.
Citat
Men vi vil ikke føje os efter kongen, siger Habakuk. Der bliver igen råbt ned med kongen. Det er ikke vores konge, siger Habakuk, og nu må han næsten råbe for at blive hørt. (…) Det er dem der kommer med deres geværer og deres arrestordre og deres lænker og deres historier om børn der drukner. Vi er ikke børn, vi er voksne mennesker, og det her er vores land! Vi gør, hvad vi vil i vores land!
Det er en tidlig sommerdag i 1782, og et passagerskib nærmer sig kajen i Københavns havn. På dækket står hovedpersonen i Kim Leines nyeste roman PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN og iagttager byen, der dukker frem i morgenlyset. Morten Pedersen er rejst fra sit hjem og sit ophav i Norge for at studere til præst på Københavns universitet.
Bogens første kapitler dækker studietiden i København, hvor mødet med storbyens mange fristelser bliver skæbnesvangert for den blåøjede bondesøn, der hurtigt får andre interesser end den teologiske uddannelse, hans fader har besluttet for ham. Han pjækker fra forelæsningerne og læser i stedet bøger om naturvidenskab og fransk oplysningsfilosofi. Han overværer dissektioner af døde menneskekroppe på det medicinske fakultet, og om natten udforsker han bylivets skyggesider. Larmende værtshuse og dunkle baggårde. Markedspladser fulde af gøgl og billige glædespiger. Det er utroligt velskrevet, og man er underholdt fra første side.
Det er en brydningstid i Europa. Revolutionen er under opsejling i Paris, og forandringens vinde blæser ind over landets grænser fra alle sider. Vores hovedperson, der har forkastet sit efternavn og nu kalder sig Morten Falck, er splittet over sin situation. Han drømmer om et liv baseret på oplysningens idealer om humanisme, rationalitet og frihed, men udsigten til et præsteembede og et småborgerligt liv i København gør ham rastløs, og en sætning han har læst hos Rousseau, bliver ved med at hjemsøge hans tanker ’Mennesket er født frit, og overalt ligger det i lænker.’
Morten Falck vil være fri, og da han endelig bliver færdiguddannet, brænder han sine broer og drager afsted mod Grønland, hvor der netop er blevet en stilling ledig som præst i den lille koloni Sukkertoppen. Igen befinder han sig på dækket af en båd, men denne gang er han på vej mod verdens ende. Så langt væk fra civilisationen som muligt.
Kim Leines fortællerstil er nærværende og levende, både når han beskriver sine karakterers stormfulde og ofte komplicerede følelsesliv, men især når han skitserer det historiske København. Og fortællingen bliver kun bedre, når Præsten ankommer til Grønland, hvor mødet med de indfødte og ikke mindst med den danske kolonimagt bliver omdrejningspunkt for dramaet.
Sukkertoppen består af en lille håndfuld halvrådne træhuse, en købmand, en smedje, en kirke og en række lokummer. I starten er præsten begejstret for den barske natur og den vilde folkeånd, men mødet med den koloniale virkelighed og de danske kolonialister, viser sig at være en større udfordring. Vi stifter bekendtskab med den storskrydende og griske købmand, der kontrollerer hele byen med sit monopol på købmandsvarer og et snedigt gældsystem. Vi møder købmandens kone, der er syg af ensomhed og den Grønlandsk-danske hjælpepræst, der er indebrændt og sorgmodig efter en traumatiske opvækst i koloniens skygge.
Morten Falck forsøger så godt han kan at opretholde sit embede i den klaustrofobiske kolonilejr, der er præget af kedsomhed og de udsendte danskeres interne magtkampe. Han holder sine andagter og besøger bygderne langs kysten, hvor han forkynder guds ord. Men han opdager hurtigt, at de indfødte Grønlændere forstår kristendommen på deres egne præmisser. De ændrer meningen med hans ord og tilpasser dem den grønlandske kultur og deres behov. For at kunne gennemføre sit arbejde ser præsten igennem fingre med disse uoverensstemmelser, og han begynder sågar at adoptere små portioner af grønlandsk overtro og retorik i sine gudstjenester for at komme de lokale i møde.
PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN er en lang og vedkommende fortælling. Man læser den hurtigt og i lange stræk. Først og fremmest fordi det er en god historie. Den er godt komponeret, og vidunderligt skrevet. Men man læser den også for at tilegne sig viden om de historiske forhold imellem Danmark og Grønland. Det har længe været en trend i verdenslitteraturen, at behandle forskellige nationers koloniale fortid. I lige så lang tid, har vi savnet et seriøst bud på en skønlitterær roman, der behandler Danmarks koloniale fortid, og på dette punkt er bogen uhyre vigtig – både i dag og i fremtiden.
