Proust på Ouliposk – Jacques Roubaud SLØJFEN & LONDONS STORE BRAND


Jacques Roubaud forener erindring og nørderi, poesi og matematik, autobiografisme og metafiktion og meget mere. Det kan anbefales!

Citat

Legens mål var selvfølgelig at opdage Bacadettes æg og lægge det på køkkenbordet inden morgenmaden. Legen underinddeltes da i to underlege. Den første var den, der delte os i to hold. Bacadette versus alle børnene. Bacadette gemte, børnene ledte. Den anden underleg var den, der satte hver enkelt af os op mod de andre: at blive den første til at komme med den begravede skat, med æggets guld, med guldægget. […] En irriterende situation var den, hvor jeg ikke alene opdagede ægget, men hvor det ved et tilfælde senere på dagen eller endda en anden dag faldt i hænderne på min far eller min mor under en haveoperation for eksempel, neden under et græskar, for foden af en dahlia. Triumfen var derimod at opdage Bacadette i færd med at lægge og få fat i det helt varme æg, lige kommet ud af ovnen (hvis jeg tør udtrykke mig sådan.)

LONDONS STORE BRAND og SLØJFEN er de to første bind i Jacques Roubauds seks-binds erindringsværk med den samlede titel LONDONS STORE BRAND. Første bog kom på dansk i 2004 og har i mellemtiden været udsolgt fra forlaget, men er nu blevet geoptrykt i forbindelse med udgivelsen af SLØJFEN.

Roubaud (f. 1932) er en af Frankrigs mest prominente poeter, parisisk matematikprofessor og medlem af den berømte Oulipo-gruppe, ligesom bl.a. George Perec, Italo Calvino og Raymond Quenau.

Oulipisterne er kendt for at arbejde med begrænsninger. Mest berømt er vel Perecs roman LA DISPARITION, skrevet helt uden brug af bogstavet e. I LONDONS STORE BRAND går begrænsningen på de fysiske omstændigheder for skriften: Bøgerne skrives hver dag på det samme tidspunkt, sent om natten/tidligt om morgenen. Endvidere må Roubaud ikke rette i det, han skriver. Værket er altså et first take. Som læsere ser vi romanen blive til for øjnene af os. Vi læser den, så at sige, i takt med at den bliver skrevet.

Roubaud kalder selv LONDONS STORE BRAND en pseudoroman. Et andet bud kunne være metafiktion. Værket handler om sin egen tilblivelse, og samtidig handler det om et andet værk, eller rettere ikke-værk, nemlig det såkaldte ‘Projekt’ – en storhedsvanvittig erindringsbog, som Roubaud arbejdede på gennem en årrække, og som skulle forene poesi og matematik, men som aldrig blev til noget.

Bøgerne fortæller således historien om PROJEKTET, men er samtidig et gravskrift for det. Derfor har første bind undertitlen ’ødelæggelse’. Den fortæller om PROJEKTET, men ødelægger det samtidig, overskriver og udvisker det. Dette er en central ide: Erindringen genkalder ikke kun fortiden, men overskriver, ødelægger og erstatter den også.

I store træk handler første bog om den ‘nutidige’ Roubaud (anno 1985), der flanerer omkring i Paris, læser Times Literary Supplement og gør sig pænt mange poetologiske overvejelser, mens anden bog handler om tiden før PROJEKTET, Roubauds barndom i Aude under besættelsen, bedsteforældrene, forældrene, ænderne (se citatboks) og meget mere.

Til tider føles læsningen som en ørkenvandring – side op og side ned med teoretiske refleksioner omkring PROJEKTET og erindringens natur. Men bedst som man er ved at køre træt, kommer man til en oase af sval prosa, hvor man kan bade de trætte øjne. Disse passager er selvstændige essays om alskens emner, herunder svømning, azarolgelé, matematik, middelalderlige versemål og Dåseskjul, og Roubaud skriver med humor, finurlighed og finesse. Læs f.eks citatet i boksen om anden Barcadette, der bliver ved med at gemme sine æg, men som en anden Sisyfos må begynde forfra, fordi børnene stjæler dem.

Jeg kan klart anbefale LONDONS STORE BRAND (og her mener jeg begge bind). Selv om forfatteren bliver ved med at hævde det modsatte, er det et ambitiøst værk, umuligt og overvældende i sin omstændelighed og teoretiseren, finurligt og smukt i sin erindring. Det er Proust og Oulipo, matematik og poesi, erindring og nørderi og meget mere.

Oversættelsen fungerer i øvrigt fint, og efterordet er vidende og veloplagt, stor cadeau til Peter Borum for det.

Skrevet af Martin Lykke Nielsen

Martin er 29 år, bachelor i litteraturhistorie og kandidat i journalistik.

Skriv til Martin

1 kommentar

  1. Hvor er det fedt at læse en rimelig omfattende anmeldelse af noget som jeg vil kalde smal fransk litteratur, idet jeg ikke kender forfatteren. Martin Lykke skriver begejstret, men også sagligt. Hvad kan man forlange mere?

Skriv et svar til hans erik hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *