Af | 16. juli 2009

Provokér – fantasér! – Jan Kjærstad JEG ER BRØDRENE WALKER

Tirrende langt forsvar for fantasiens fortræffeligheder i mastodont-roman med klassiske kjærstadske prædikener og halv-tamme crazyheder.

Citat

Tuvula. jeg må fortælle om det vigtigste: Opdagelsen af W-potensen. Det er flere måneder siden, men jeg vil forsøge at rekognrekapitulere hændelsen på Slottsplassen. Hvad var grunden? Jeg er næsten sikker på, at nogen råbte, og det var derfor, jeg mistede kontrollen over cyklen. En kommando. Stands! eller noget i den retning. Men for kraftfuldt(almægtigt?) til at komme fra garderne. det lød mere som begejstreingsbrølet, når landsholdet scorer på Ullevål stadion I hvert fald tænkte jeg bagefter. at det ottomanske råb, der fik mig til at gå på næsen, at råbet (kommandoen? brølet?) blev til en kæmpestor håndflade, det først løftede mig af cyklen, op i luften, og så trykkede mig ned mod jorden. Et helvedes maveplaster, meget værre end det jeg præsterede i Frognerbadet, da jeg skulle vise mig for Mia. Virkelig naja. Cyklen skred ned ad den lette skråning, hurtigere end jeg, med kurs mod trappen. Totalt chaplin.
Så lå jeg stille. Det sved monstrøst i ansigtet. En lugt ligesom varm sten + smagen af blod. Alligevel var forbavselsen større end smerten. Et eller andet var forandret. Noget helt grundlæggende. Det var ikke bare cyklen, men noget stort, der var kæntret, et hangarskib, hele min tilværelse.

Kan én dreng pludselig blive til to? Og kan den helt almindelige nabokone med lidt for brede lår forvandle sig til et dragende byzantinsk rige af erotisk sanselighed og skjulte skattekamre? Jo, sagtens. Side op og side ned og med forestillingstermostaten på overophedet, når unge Marius Walaker aka brødrene Walker kan redde og gennemskue alt omkring sig.

Romanen består af hæfter fra Marius´ ungdom, som er hans optegnelser over sit liv. En slags dagbog. Her er et vigtigt omdrejningspunkt det cykelstyrt, hvor han ikke kun slår sig fordærvet, men fordoblet. Han har fundet W-potensen – fantasiens enorme kraft – og alle begivenheder væves nu sammen i et smukt kjærstadsk tæppe af spiralformede historier og forbindelser. Følelser ophøjes. Intet er betydningsløst.

Hvert hæfte ender med et flash-forward til den voksne Marius, der leder et Norge spærret inde i fantasiløshedens fangehul. Kun Brødrene Walker kan redde nationen. Kjærstad spidder sit hjemland med en lanse, der rammer lige ind i dét, han selv er kendt for at være så fantastisk leveringsdygtig i. Kreativitet. Det er en kritik, han har luftet før, og Kjærstad-kendere vil nok fornemme, at forfatterens egen opfindsomhed kunne bruge et skud Walker-viagra her.

På bibelsk vis lader Kjærstad sin hovedperson miste fantasiens magt, da han træder ind på seksualitetens og voksenlivets farlige sti. Herefter visner Marius´ intellektuelle og kreative formåen, og sproget går gradvist mere og mere i opløsning. Det illustreres grafisk ved udstregninger og parenteser, som er et par af de nyskabelser romanen kan byde på.

JEG ER BRØDRENE WALKER er i bund og grund en fortælling om en dreng, som vil redde sine forældres ægteskab. Men sideløbende forløses Kjærstads kæpheste om den myriade af vinkler og historier, et menneske er, og ikke mindst kunstens og kærlighedens kryptonit-kraft:

-Kærligheden kan forandre hele din tankegang. Hvordan dit liv bliver afhænger af hvem du bliver forelsket i. Eller mere korrekt: hvem der elsker dig. Hvorfor er der ikke flere mennesker, der lægger vægt på det?

Og hvorfor værdisættes fantasien ikke højere, spørger Kjærstad samtidig og peger mod slutningen af sin fortælling på sit eget værk, som det råstof, der kan redde et folk og et land med oliepenge for øjnene.

Tonen er rørende og suggererende, men efter 400 siders hyldestråb til nytænkning og forestillingens formidabelheder iklædt lunkne neologismer og til tider uforståelige formmæssige badutspring er man både træt og næsten ganske provokeret. Kjærstad får selvfølgelig en pointe hjem ved at vægte sit stof på den måde. For voksne, der lever i en verden med beregnende kynisme og fokus på nyttetænkning, vil en uhæmmet tro på fantasien virke som et rødt klæde i tyremanegen.

JEG ER BRØDRENE WALKER er for godt skrevet til bare at være en middelmådig roman. Men hvor meget man end sympatiserer med Kjærstads projekt, kan de formmæssige og sproglige greb, der skal piske nyt liv i hans gamle heste, ikke løfte en vision, der ironisk nok hylder nyskabelsen.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også