Pudsig pixi-poesi fra Space Poetry – Erik Steffensen KINA og STUDERENDE
Hvor mikroskopisk lille kan kunstlitteraturens platform være, uden at bogen får overbalance og reduceres til lidt hæftet papir med bogstaver og billeder? Forlaget Space Poetry viser med disse to fotobøger, at denne platform kun behøver at være i prunkløst pixi-format.
Det er en udøvende kunstner (Jesper Fabricius), der står bag det lille forlag Space Poetry, og det smitter tydeligvis af på forlagets udgivelser, der bedre kategoriseres som kunstneriske bogobjekter end som regelret reol-litteratur.
Ingen undtagelse herfra er forlagets pixi-serie, der med KINA og STUDERENDE når op på i alt 30 titler med en imponerende tematisk spændvidde: AUSTRALIEN, OST og DONALD JUDD er blot nogle af de hjørner, der dækkes af de små kunstlitterære værker.
I KINA ledsages en lille lyrisk tekst af en række fine fotografiske collager – eller er det omvendt?! Det er kunstfotograf Erik Steffensen, der sætter ord til de kinesiske virkelighedsudsnit, som en gruppe studerende fra Fotoskolen Fatamorgana har fået lov at lege med. Tilsammen sender de to kunstneriske udtryk – ord og billeder – læseren på en døsig og drømmeagtig rejse ind i Kinas land.
STUDERENDE indeholder et essay om den uge 47, hvor Steffensen underviste Fatamorgana-eleverne. Det er på én gang Erik Steffensens CV, hans strøtanker om alt fra Arnoldi til hønsestrik, og lidt løse dagbogsnotater for ugen. Billedmaterialets visuelle skildring af ugens forløb lever sit eget liv ved siden af teksten, men giver efter denne læsers opfattelse bedre mening end skriften.
Hvad i alverden er det her? Er det litteratur? Kunst? Eller en joke?
De små hæfter fungerer nok bedst, hvis de betragtes som litterære eksperimenter, der udfordrer grænselandet mellem litteratur og kunst. Forlægger Fabricius siger netop om Space Poetrys sære udgivelser, at ‘Tingene er ikke bare det de repræsenterer, de er også noget i sig selv. På den måde er tidsskriftet konkret kunst. Det er også en af grundene til at vi hele tiden skifter form og format’.
Og apropos formatet: Der er noget befriende rasmus-modsat over at se kunst formidlet i miniature-udgave. Det er både uprætentiøst og pudsigt – på den fede måde – og et bevis på, at kunstbøger ikke per definition skal op i elegant elefant-format for at fungere.
De små pixi-bøger fra Space Poetry egner sig med deres beskedne volumen selvsagt ikke som prangende coffee-table-books. Til gengæld finder man let en plads til dem på natbordet, hvor de i øvrigt kan gøre samme gavn som barndommens velkendte pixi-litteratur:
KINA og STUDERENDE vil næppe opnå samme klassikerstatus som HER GÅR TANTE TEA og THOMAS GUL OG MIKAEL GRØN, men ligesom børnebøgernes godnathistorier udgør Steffensens løjerlige lyrik og Fatamorgana-elevernes fotografiske utopia en inspirerende indgang til nattens drømmebilleder.
