Putin har blod på hænderne – Anna Politkovskaja PUTINS RUSLAND


Journalisten Anna Politkovskaja tegner gennem en række rystende eksempler et forfærdende og trøsteløst billede af dagens uorden i PUTINS RUSLAND. Et land der er meget tæt på helt at spilde den lille chance det havde for at udvikle sig til et demokratisk retssamfund.

Hvor Boris Jeltsin rent faktisk fortsatte Gorbatjovs glasnost-ånd, og forsøgte at styrke friheden og demokratiet i et land, der ingen traditioner har for sådanne størrelser, har Vladimir Putin fra starten gjort det modsatte. I Rusland har herskeren altid sat dagsordenen for alle andre, han er det eksempel samfundet følger, og Putin har klart angivet sin vej. Fx de to gange hvor tjetjenske terrorister besatte hhv. et teater og en skole. Begge gange beordrede præsidenten hæren ind, og begge gange døde mange af gidslerne under aktionerne.

Ingen står over loven, lød sloganet under Putins seneste valgkamp, men kan man virkelig kalde hans rige demokratisk, spørger Politkovskaja:

– Eller er det bare guldgraverkapitalisme, styret af mafiagrupperinger, der har politiet, et korrupt embedsmandsapparat og et korrupt retssystem i deres hule hånd?

Svaret er desværre det sidste. Det er uhyggeligt og forstemmende at læse om hvordan russerne lever. Bogen handler ikke om Putin, oberstløjtnanten i KGB der blev præsident, men om det land han har skabt. Det beskrives gennem en række sager, der både fremstiller en lang række af magtbegærlige umennesker og de uskyldige som betaler prisen. I beskrivelserne fra Tjetjenien får man næsten lige så ondt af de menige russiske soldater, der går for lud og koldt vand, som af de tjetjenere de skyder på. Begge er ofre for psykopatiske officerer, for et retssystem der beskytter voldsmænd, og for en præsident, der er nødt til at have en krig og en fjende for at være sikker på genvalg. Politkovskaja spørger lige så retorisk som før:

– Hvordan skal vi betragte de soldater og officerer, der dag ud og dag ind myrder, stjæler, torturerer og begår voldtægter i Tjetjenien? Er de krigsforbrydere? Eller er de urokkelige deltagere i krigen mod den internationale terrorisme og bruger blot alle våben, de har til deres rådighed, så deres noble mål retfærdiggør midlerne?

Rusland i dag er en blanding af det værste fra kommunismen og kapitalismen, og det siger ikke så lidt. Man kan indvende, at en journalist som Politkovskaja trods alt kan leve der, og kan give sin version af tilstanden, men den indvending holder ikke længe. Hun er blev forsøgt forgiftet, hendes bog er ikke udkommet i Rusland, og intet tyder på at den nogensinde gør det. Den frie presse får stadig mere elendige betingelser, og hvis udviklingen fortsætter vil der ikke gå længe før de kritiske røster har fået permanent mundkurv på. Hvis det står til Putin vil der slet ikke være en opposition.

Politkovskaja er ikke en neutral iagttager, hun er deltager i en frihedskamp. Bogen er et desperat råb om hjælp, og man må naturligvis afgøre, hvor megen lid man vil fæste til hendes version. Men hvis bare det står halvt så galt til i Rusland, som hun siger, er situationen uendeligt bekymrende for millioner af mennesker.

Politkovskaja tror ikke på hjælp fra vesten, og det har hun desværre heller ingen grund til. På dagen hvor denne anmeldelse skrives, taler den russiske general, der var øverstkommanderende under den 1. Tjetjenienskrig, i København om terrorbekæmpelse! Der er flere, der har blod på hænderne.

Skrevet af Lauge Larsen

Lauge Larsen var anmelder og redaktør på LitteraturNu fra 2004 til 2010.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *