Rapport fra grænselandet – LETTRE INTERNATIONALE #19 – AFTER THE FALL
Den nyeste, voluminøse udgave af kulturmagasinet Lettre funkler af originale indblik i en verden hinsides jerntæppet.
Citat
Hovedvej E-55, som følger den tysk-tjekkiske grænse, er kendt som Kærlighedens Hovedvej. Denne trøstesløse asfaltstrækning danner ramme om den største koncentration af prostituerede i Europa. Kvinder fra de tidligere østbloklande står i vejkanten for at sælge sig til bundpriser: 35 euro for en halv time, 45 uden kondom. Kun sex-industrien i Dubai kan matche de priser. Hovedvej E-55 er dog ikke noget særtilfælde. Hele den tidligere grænsestrækning mellem Øst- og Vesteuropa er fyldt med de fænomener, der hører med til branchen: Klynger af sexmarkeder, bordeller og boder med gardinforhæng har erstattet Jerntæppets billedsprog.
(Fra Loretta Napoleonis artikel ’I seng med fjenden’)
’Det er sgu kun farven på uniformen, der har ændret sig’, lød det tørt fra den ældre tyske herre, der stod ved siden af mig, da 20-årsdagen for murens fald for nyligt blev fejret ved Brandenburger Tor, og politiet kommanderede lidt for meget med folkemasserne.
At der er en hel del mere, der har ændret sig, kan man forsikre sig om i den nyeste udgave af LETTRE INTERNATIONALE, hvor der gøres status efter murens fald. Som Frederik Tygstrup skriver i sin korte, udmærkede tekst, tegner grænserne og konflikterne sig anderledes og ofte mindre håndgribelige efter 1989: Skolestuens politiske landkort siger mindre om verden end de flowmaps, der beskriver strømmene af kapital, varer, teknologi, information og mennesker. Verden kan ikke længere deles op i en blå og en rød blok (og en tredje verden, der altid blev glemt), og begreber som nærhed og fjernhed er i geografisk betydning ofte ophævet.
Det er imidlertid dokumentarisme og ikke begrebsgymnastik, der præger tidsskriftet, og vi kommer vidt omkring i mange interessante artikler og interview: Fra de russiske intellektuelles vilkår til torturen i de hemmelige amerikanske fængsler, samtidig med at der er bidrag fra internationale koryfæer som Naomi Klein, der i et humoristisk indlæg tilbyder en kur til tømmermændene oven på Obama-rusen, og Samuel Huntington, der leverer et knapt så veloplagt angreb på den upatriotiske amerikanske elite.
Det har netop været redaktørernes hensigt, som de skriver i introduktionen, at skifte den ideologiske optik ud med en dokumentaristisk bestræbelse, og LETTRE INTERNATIONALE #19 udmærker sig mest af alt ved at tage læseren med på en rejse til nogle glemte destinationer i den globaliserede verden.
Der rapporteres således fra et gigantisk brugtvognsmarked i Litauen, hvor det hverken er EU-diplomaterne eller kulturfolket, der udgør europæiseringens avantgarde, men derimod de bilhandlere og langturschauffører, som begår sig hjemmevante på tværs af sproglige, geografisk og politiske grænser. En anden artikel skildrer de fatale konsekvenser, som de kommunistiske økonomiers kollaps fik for de mange østeuropæiske kvinder, der endte som prostituerede på det (såkaldte) frie marked. Og mere behageligt bliver det absolut ikke i den amerikanske debattør Mike Davis’ indgående beskrivelser af den elendige tilværelse i slumbyerne omkring nogle af verdens megapoler, hvor de sanitære forhold er grobunden for omfattende humanitære katastrofer.
LETTRE INTERNATIONALE fuldfører sin selverklærede mission: At stille sig midt i begivenhederne og analysere en ny verdensordens kompleksitet og konflikter. Det klæder i dén grad det fornemme tidsskrift at få beskidte fingre, og der er mange originale og øjenåbnende læseoplevelser at finde blandt magasinets tretten artikler.
