Råt og godt – Franz Kafka FORTÆLLINGER + EFTERLADTE FORTÆLLINGER
Endelig foreligger Kafkas samlede fortællinger på dansk. Løb ned og køb.
Citat
Engang i en varm nat gik jeg, da jeg igen hørte kløerne arbejde, forsigtigt, uden at tænde lys, ud for at se dyret selv. Det holdt hovedet med den spidse snude sænket dybt, næsten presset ind mellem forbenene bare for at komme så tæt på træværket som muligt og presse kløerne så langt ned under træværket som muligt. Man kunne have troet at nogen inde i hytten holdt fast i kløerne og forsøgte at trække hele dyret derind, så anspændt var det hele. Og dog var det hele afsluttet med et spark som jeg slog dyret ihjel med. Når jeg var helt vågen, kunne jeg ikke acceptere at min hytte, som var i eneste ejendom, blev angrebet.
(Fra ’Erindringer om Kaldabanen’ i EFTERLADTE FORTÆLLINGER)
Det er ikke mere end et par måneder siden, man kunne læse i avisen, at vores allesammens wunderkind Franz Kafka i virkeligheden var en småpervers liderbasse med hang til hardcore porno. Det mener i hvert fald forfatteren til den nyligt udkomne EXCAVATING KAFKA, James Hawes, som i et interview med The Times kalder Kafkas tilbøjeligheder ret ubehagelige: ’Noget af det er ganske mørkt med dyr, der udfører fellatio, og girl-on-girl action’.
Jamen herrestegud da, tænkte man, hvad skader lidt hyggelæsning ved skrivepulten? Der skal vel være lidt afveksling i den natlige trummerum. Glem nu ikke, at vor egen H.C. Andersen onanerede, så hans arme var ved at falde af.
Men. Da så sidste side i Gyldendals nye fremragende tobindsværk, Kafkas FORTÆLLINGER og EFTERLADTE FORTÆLLINGER, var læst, sad denne anmelder tilbage med en grim følelse af at være fuldstændig hjælpeløst Kafka-begejstret. Forvandlet til en henrykt lallende idiot, et servilt savlende fjols.
Se, i sådan en situation ville det have været rart at kunne stive sig af med lidt moralsk fortørnelse a la James Hawes.
Den går bare ikke. Sliksyge dyr og girl-on-girl til trods, det er ganske enkelt helt fantastisk, at Kafkas fortællinger nu endelig foreligger på dansk i en smuk samlet udgave. For det skal vi hovedsageligt takke Kafka-forsker Isak Winkel Holm, der har brugt år på at samle, redigere og (ny)oversætte – både de fortællinger, der allerede forelå i Per Øhrgaards eller Villy Sørensens oversættelser, og dem der ikke hidtil har været oversat til dansk.
Første bind indeholder de forbavsende få fortællinger, som Kafka selv lod udgive, heriblandt bl.a. klassikere som ’Dommen’, ’Forvandlingen’ og ’En sultekunstner’. Andet binds EFTERLADTE FORTÆLLINGER, der er næsten dobbelt så tykt, er derimod alt det (over en tryksides længde), som ville have været aske i dag, hvis ikke vennen Max Brod havde trodset Kafkas ønske om at smide det i kakkelovnen. Gudskelov gjorde han ikke det, for så havde vi ikke haft fornøjelsen af fx ’Beskrivelsen af en kamp’, ’Ved bygningen af den kinesiske mur’ eller den vidunderligt underlige og bumlede ’Erindringer om Kaldabanen’ (plus mange andre).
Oversættelsen følger S. Fischer Verlags KRITISCHE AUSGABE og ikke – som fx Villy Sørensens BESKRIVELSE AF EN KAMP OG ANDRE EFTERLADTE FORTÆLLINGER fra 1968 – Max Brods noget retoucherede Kafka-udgave fra 1931/36. Det betyder mere ordrette, men mindre mundrette og sine steder temmelig ’rå’ tekster. I EFTERLADTE FORTÆLLINGER støder man fx ikke sjældent på orddubletter, forkortelser, halve sætninger og hele afsnit i firkantede parenteser, hvilket skal vise, at her er der tale om noget, der i originalmanuskriptet er streget ud.
Begge bind er udstyret med korte, koncise forord, overskuelige registre og kronologiske oversigter. Vil man partout være en rigtig svinagtig pernittengryn, kunne man hidse sig lidt op over, at forordet til EFTERLADTE FORTÆLLINGER er en mere eller mindre ordret gentagelse af en artikel, som Isak Winkel Holm publicerede i tidsskriftet Passage tilbage i 2003.
Men det vil man ikke, for godt er det. Næ, brug hellere kræfterne på at løbe ned til boghandleren.
