Realisme og eskapisme – Lone Hørslev FIRE SAMLINGER


Fuglen er for længst fløjet, hvilket ikke forhindrer Gyldendal i at genudgive Lone Hørselvs samlede lyrik 2001-2009. Udstyret er en lidt tarvelig paperback, men heldigvis hænger pris og kvalitet ikke sammen.

Digt

Studér mig.
Med en kirugs med en
elskers, en drømmetyders grundighed
INDENI UDENPÅ for når De ser mig
er det næsten som om de rører mig, forstår DE, som om
min tamme og grådige
ensomhed næsten berøres

Når man læser Lone Hørselvs fire digtsamlinger i streg, bliver man forvisset om, at det er her – ikke i romanerne, ikke i musikken, ikke på DR (slet ikke i lytterromanen), ikke i Ud & Se – at guldet ligger begravet. Med opsamlingsbogen FIRE SAMLINGER (kunden til ekspedienten i Silvan: ’Jeg skal bruge fire samlinger’) er øvelsen gjort endog meget bekvem.

I Hørslevs debut TAK (2001) ser man allerede digterens 24-karat funklende kobling mellem en paradefri realisme og en skumfidusfyldt eskapisme. Hørslev skriver om kærligheden, hjerte og smerte, men gør det ’med kaktus på tungen’, som det hedder et sted:

– Du fik fjernet et stykke
af dit hjerte engang
og nu står det ved siden af sengen i et syltetøjsglas
og lyser op hvidt
som en bændelorm
Det er bare en muskel
siger du ligegyldigt
Værsgo

Korporligheden gør de store, gribende følelser sjove. Hørslev tager fat i det klæbrigste stof og befrier det fra klichéen, hvilket er noget ganske andet og ganske større og ganske modigere end at forkaste det. Jeg mener, at man kan trække en lige linje herfra og til skilsmissdigtenes bekendelse anno 2009:

– for man ved det jo godt: man må ikke bedrive
HOR. Og slet ikke når man er mor.

Et andet kendemærke ved Hørslevs lyrik er det opulente centrallyriske jeg, der snakker frivolt, billedrigt og, ja, genuint. Hørslevs jeg er konsekvent et hun (jævnligt hedder det Lone), og oftest henvender hun sig lystent til et hankønnet du; en sømand, en cirkusartist, en begæret kæreste. I ÆRGERLIGT ÆRGERLIGT (2003) ringer bryllupsklokkerne således for både hjerte og underliv:

– De sølvfarvede kugler på kagen blinkede til mig, som delte vi en særlig
hemmelig viden, det lille brudepar på toppen
drejede en lykkelig omgang. Det er rigtigt! Jeg er en uvorn kat
i en katteelskers hus, og smagen af dit rødvinstunge kys ligger stadig
og sitrer så dejligt på min tunge.

Det er blending-effekter som disse, der gør Hørslev til en af 00’ernes væsentligste digtere, og det er i lyrikken, at dette særkende for alvor har de rette udfoldelsesbetingelser.

Ida Balslev-Olesen må krediteres for det simple men effektfulde trick, som coveret byder på. Balslev har gjort en dyd af nødvendigheden og sat de fire digtsamlingers titler på forsiden i samme punktstørrelse, med den konsekvens, at den uforholdsmæssigt lange titel på skilsmissedigtene, JEG VED IKKE OM DEN SLAGS TANKER ER NORMALE, presses om på bagsiden og fortsætter rundt om ryggen over på forsiden. Jeg sidder igen og igen og fryder mig over det: Den slags omslag er ikke normale. Omkostningen er, at der sendes et misvisende signal, om at skilsmissedigtene er noget helt for sig. Det er Lone Hørslev, der er dét.

Skrevet af Søren Langager Høgh

Født 1977 Cand.mag, dansk og litteraturvidenskab, Københavns Universtitet Ph.d.-stipendiat med titlen ""Litteraturens ting"", Københavns Universitet.

Skriv til Søren

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *