Rejnfan og røllike – Ida Jessen DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ


Med elegant krimitække afdækker Ida Jessens psykologiske thriller suverænt menneskelige – og provinsielle – hemmeligheder, og DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ placerer sig i rækken af uforglemmelige skæbneskildringer.

For at komme sig over bruddet med en gift mand drager den skriveblokerede forfatter Birgitte til Viborgegnen for at få lidt ro i selskab med barndomsveninden Lisa, som er præst, godt gift og mor til to. Det er lummer august og den sensommervarme præstegårdsidyl brydes af det utænkelige: Lisas syvårige søn Gustav køres ihjel af en flugtbilist. Herefter hører vi Birgittes skildring af Lisas sorg, vrede og ønske om tilgivelse – eller er det hævn? I lyset af Lisas præstegerning skildres menneskelige reaktionsmønstre – f.eks. hvordan godhed kan kamme over i selvgodhed – i en kristen forståelsesramme tilsat knivskarpe og stemningsmættede registreringer af landskabets høstmodne marker og tunge aftenhimler.

Romanen foregår i lighed med sin forgænger DEN DER LYVER (2001) i den fiktive, men nøjagtigt geografisk placerede, landsby Hvium ved Limfjorden. Flere af karaktererne er gengangere, og der hersker den samme indelukkede og let fordækte provinsstemning, hvor snakken går over køledisken i Brugsen og intet er, som det ser ud til.

DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ præges af en sproglig spændstighed, som – udover at gøre fortællingen absolut troværdig – gør scenerne perfekt turnerede og uhyrligt præcise: Rapsmarkerne er skårlagte, vejene makadamiserede og buketten på havebordet af rejnfan og røllike. Karaktererne beskrives ud fra Birgittes stadigt voksende indsigt i dem og deres, hvilket sætter læseren på niveau med den fortæller, som er tro mod sin læser og altid gør opmærksom på fejltagelser og uindfriede forventninger.

Genremæssigt følger Jessen både spændingsromanen, krimien, kærlighedsromanen og den psykologiske thriller til dørs i dette handlingsmættede realismeværk, der holder læseren fangen til det sidste. Jessen er eminent håndværker, der har sine virkemidler under kontrol; hun smider kun brandbomber i manegen, når det er absolut nødvendigt. Tempoet holdes støt, mens de indlagte crescendoer øger trykket og spændingen.

Jessen formår fermt at psykologisere over mennesker uden at dømme eller vurdere. Mennesket betragtes som et hele, rummende både det gode og det onde i sig, og alle får lov at træde i karakter som mangefacetterede personer. Svært håndterbare emner som skyld, hævn, tilgivelse, svigt, sorgbearbejdning og tro diskuteres på nænsomste vis i en roman, der bestyrker en allerede velnæret mistanke: Ida Jessen er en fabelagtig håndværker, en stor historiefortæller og en enestående skildrer af menneskelige reaktionsmønstre. Stort bifald til Ida Jessen!

Skrevet af Anne Vindum

Anne er cand.mag. i dansk og har et svagt punkt for nordisk litteratur. Redaktør på iBureauet under Dagbladet Information.

Skriv til Anne

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *