Rejsen til Berlins indre eller kunsten at blande en god cocktail – Robin Engelhardt m.fl. BERLIN
Rejsebogsserien Vide Verden vil mikse information med løssluppen fortælling for at servere en ny form for guide til vor tids mest dragende rejsemål, storbyerne. Det bliver der en anderledes (lysegrøn) cocktail ud af, som man med fordel kan hælde i sig på sin næste tur til Berlin.
Citat
Igennem snart et århundredes turbulent europæisk historie har Berlin været en af Europas mest interessante og vildtvoksende scener for kunst, musik og natteliv. Allerede før nazisternes magtovertagelse i 1933 var Berlin et centrum for natlige udskejelser, cabareter, smugkroer og flydende grænser.
I Vide Verdens guide til Berlin er der 12 kapitler, hvert et essay, der bidrager til fortællingen om metropolen. ’Rejs dybere’ er seriens slogan, og således er det i denne berlinerrejseguide ikke et spørgsmål om at opnå overblik over fjernsynstårn og fodboldstadion men om at foretage en slags dyk ned i de mange fortællinger, der ligger bag tårnet og stadionet. Robin Engelhardt beskriver indirekte konceptet i bogens ’intro’, hvor han tænker tilbage på sin barndoms ekspeditioner til Østberlins indre:
– Ved Neues Museum var der et hul, hvor vi gik ned, og så skulle vi kravle 50 meter, indtil vi kom til en forgrening, der var endnu mindre, og som gik direkte op i bundpladen på rytterstatuen af Frederik Vilhelm IV foran Alte Nationalgalerie.
Forfatterne er netop karakteriseret ved deres insiderviden, og fra hver titels udspring dykker man, sammen med guiden, og befinder sig pludselig i historiens omklædningsrum til det storslåede Olympia eller i hjertet af karrypølsens ideologi. Udvalget af essays består af en typisk samling emner. Der er f.eks. ’nazismen’, ’ddr’ og ’currywursten’. Konceptet synes at være at lokke den rejsende dybt ind i turismens klicheer, hvor den spændende fortælling stadig findes.
Men selvom de fleste emner får nyt liv, når forfatterne mikser fortælling og fakta i en frisk cocktail – a la dem med pynt på kanten, som kan fås overalt i Berlin – kommer Vide Verdens berlinerguide somme tider lidt for tæt på den smalle balancegang mellem kvalitets-fizz og slavevodka tilsat eksotisk frugt. Noget andet er, at byens mest prominente seværdigheder, som f.eks. Brandenburger Tor, går igen i flere essays, og man kan ikke undgå at blive irriteret, når man får historien bag sejrsgudinden og firspandet på toppen for anden gang. Det er fejl, som på mange måder må tilskrives den redaktionelle indsats (eller mangel på samme).
Mange essays er dog virkelig vellykkede, og tilsammen udfylder de hullerne i den ’arrede by’. Troels Heegers bidrag tilbyder ret imponerende informationer om det berlinske natteliv (det er f.eks. aldrig lykkedes mig at finde den mystiske Alice i Eventyrland-agtige bar i Weserstrasse!). Engelhardts intro, Peter Tudvads afsnit om nazismen og Boris Boll-Johansens nørdede hyldest til ’Berlinerbold’ er alle både oplysende og medrivende. Pludselig bliver det af største vigtighed at finde den parkeringsplads, hvor førerbunkeren engang lå (’Er det ikke den, vi alle sammen helst vil se?’) og mere utroligt; jeg får faktisk lyst til at tage ind og se Hertha BSC kaste sig ud i endnu et nederlag.
Vide Verdens Berlin er ikke alt, hvad man behøver på sin første tur til Berlin. Den er derimod et ret fantastisk supplement, en til tider udrikkelig, men heldigvis oftest sprudlende, velmikset guide til den skjulte verden bagom eller under de fænomener, den berlinerrejsende allerede kender på overfladen. Når den er bedst, føler man sig som den unge opdager, der nysgerrigt maver sig gennem undergrunden for at dukke op i underet, statuens indre, til sidst.
