Rif rif rif – Klaus Rifbjerg FUT FUT FUT


Toget er omdrejningspunkt og hovedmotiv i Klaus Rifbjergs lille nye digtsamling FUT FUT FUT. Den byder både på rutinedigtning og på Rifbjerg i topform.

Digt

Et knepperi fuldt af blodig tilfældighed
Modvilligt eller frivilligt som det faldt
Men happenstance og først senere
Forsynet med historiens og konveniensens
Udhamrede halsbånd
Tåbelige privilegier og såkaldt god smag
Skocreme og påsyede galoner
Mandlig seksualitet for dværghøns
Og drømmen om endelig at få udleveret
Skarpladt ammunition til pikken.
Fint vejr, fint flyvervejr
Uendelig sigt over land og hav, ja
De skal sgu nok klare den.
Skoddet flyver gennem luften
Og ingen aner om det var sådan ordene faldt
Og der går ikke ild i græsset
Der er altid en støvlenæse
Der er i det hele taget ikke andet end en håndfuld
Officerer fra Hærens flyverkorps
Som samler sig foran hangaren
For at bevidne et særligt stunt:
Verdens første fotografering af København
Fra luften!

Fra ‘Fut’

Klaus Rifbjerg har skrevet en digtsamling om tog. Titlen er FUT FUT FUT – både barnagtigt latterlig og næsvist overlegen. Og det karakteriserer egentlig bogen meget godt. Nogle digte er lette og undseelige, mens andre til gengæld er fremragende, både sjove, skarpe og rørende.

Selvom FUT FUT FUT er togdigte handler bogens bedste digt faktisk slet ikke om tog. Selv om det vidunderligt nonchalant har fået titlen ‘Fut’, handler det i stedet om Kløvermarken, flyvemaskiner og luftfotografering af København i 1915. Over 17 sider væver Rifbjerg ubesværet den tidlige flyteknik sammen med den spirende storby, drengedrømme om eventyr og Georg Brandes’ årebetændelse.

Det er hverdag og fritid, der løber sammen i billedet af fotografen, der kigger ned på Langelinje fra det spinkle franske Farman-fly. Hyggeligt. Før det hele var for sent, og Farman-maskinerne ikke længere blev brugt til postkortfotografering, men derimod som militærflyvere sammen med Fokker, Messerchmitt, Lockheed og Junkers. De

‘ … fik sat det hele i system og fra større
Højder kunne [de] betragte verden og alle de tusinder
Og tusinder af hustage hvor der måske måske
Ikke skete noget og som man derfor ligeså godt kunne
Smadre så man var helt sikker på der ikke skete
Noget i hvert fald ikke noget af det de som havde sat
Det hele i system brød sig om.’

Ligesom seksualiteten ligger også teknologiens potentielt destruktive kraft hele tiden på lur i flyverdigtet. Og den hyggelige solskinssøndag på Kløvermarken i 1915 i det neutrale Danmark bliver mod digtets slutning på brutal vis afløst af Coventry, Rotterdam og Dresdens udbombede bykerner under anden verdenskrig. Det er måske et lidt banalt tema om uskyldstab men…

Men altså ikke et ord om tog.

Og alligevel passer digtet ind i temaerne i FUT FUT FUT. For ligesom flyvemaskinen i ‘Fut’ er togmotivet gennem hele samlingen et mangetydigt billede på både den brutale, industrialiserede modernitet, på velfærdsstatens sejrsgang med Fingerplan og S-tog, på den barnligt-nostalgiske fascination af maskinteknik og på (den mandlige) seksualitet, med alt hvad det indebærer af indbildt råhed og undertrykt skrøbelighed.

Og det er nok kun Rifbjerg, der kan slippe af med at begå den metaforiske dødssynd, vi alle kender fra gymnasiets dansktimer: tog = pik. Det er på mange måder både for banalt og for storskrydende, når han gang på gang lader togdrift og seksualdrift stå side om side. Handler den her bog overhovedet om tog? Handler den egentlig ikke mere om sex? Tjo…

Men Rifbjerg giver en kontrast. Bedst og mest rørende i digtet ‘Ukendt løv’, der ligger som tre vignetter gennem bogen og gentages samlet til allersidst. Her er toget kun til stede i udkanten, som en rumlen. Ligesom den mandlige seksualitets blær er blevet til en langt mere øm længsel, hvor ‘favntagets tomme hænder / Søger en indgang og en udgang.’

Hvor rimer Rifbjerg godt, når han ikke rimer. Sproget er en levende og meget karakteristisk blanding af høj og lav, fræk og pæn, bandeord og hverdagssprog. Ord hentet i specialvareafdelingen (‘okkulsioner’, ‘somnambul’, ‘respit’) bliver blandet med en næsten arrogant ligefremhed (‘dumme svin’, ‘spiller pik’).

Toget kører også på en rejse gennem litteraturen og FUT FUT FUT er fuld af litteraturhistoriske ekkoer. Der er gæsteoptrædender af bl.a. Oehlenschläger, Baggesen, Ewald og Aakjær. Og så har Herman Bangs Stationsforstander Bai endda sit eget digt, hvor han har problemer med både internettet, kvindefrigørelse og en kone, der ikke bager nok kager til ham og ikke giver andet fra sig end ‘en hånlig / Stank af varm bakelit og eksploderende bomber.’

Til tider ligner det rutinedigtning. Som om bogen jo lige skulles fyldes ud. Men når FUT FUT FUT er bedst, er det klassisk Rifbjerg. Og så er det en fornøjelse at læse.

Skrevet af Felix Rothstein

Felix Rothstein (1990) læser til daglig Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Udover at være anmelder på LitteraturNu, skriver han om tegneserier for Atlas og om tegnefilm på Ekkofilm.dk. Og så er han med til at arrangere tegneserieawardshowet Pingprisen.

Skriv til Felix

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *