Rig på fattigdom – J.E. Larsen & N. Mortensen (red.) UDENFOR ELLER INDENFOR


Mangefacetteret antologi om fattigdom, marginalisering og social eksklusion i Danmark, der på samme tid er faglig og alment tilgængelig.

Citat

I den socialvidenskabelige diskussion af begrebet social eksklusion har der i de seneste 10-15 år været en stigende erkendelse af, at traditionelle mål for fattigdom, der primært har været statiske og baseret på indkomst, er for begrænsede til at indfange karakteren og kompleksiteten af de »sociale problemer«, som forekommer i de nuværende europæiske samfund.

I UDENFOR ELLER INDEFOR søger en række af landets fremmeste marginaliseringsforskere at give et overblik over forskellige former for eksklusion i det danske samfund. Antologien består af to dele, en teoretisk og en empirisk.

Førstnævnte er, uden at ty til urimelige dunkelheder, den mindst tilgængelige for lægmand. Her granskes de forskellige perspektiver, sociologer har lagt på marginalisering gennem tiden, og diskuteres i forhold til forskellige områder som etnicitet, kriminalitet og retspleje. Således viser Margaretha Järvinen fx, hvordan marginalisering i forskellige afskygninger har det med at hænge sammen med stereotypificering. Disse mennesker er ofte ’fremmede’ for samfundet i den forstand, at de ’kommer i dag og bliver i morgen,’ frem for, som ’turisten,’ at ’komme i dag og rejse i morgen.’ Et meget rammende billede på de fremmede, vi ser i gadebilledet: alkoholikerne, de hjemløse, de prostituerede og indvandrerne. Ethvert samfund, hævder Järvinen, vil altså opleve en frustration ved disse fremmede, der ikke rejser af sig selv, hvilket i sig selv giver yderligere anledning til marginalisering (kriminalisering, fængsling, stigmatisering og andre sanktioner).

I bogens anden, empiriske del granskes mere konkret i marginalisering inden for felter som arbejdsmarked, uddannelsessystem og internettet. Jørgen Elm Larsen fremlægger fx udviklingen i forskellige marginaliseringsformer i Danmark over de sidste 30 år på baggrund af omfattende statistisk materiale. Her er naturligvis sket store forbedringer. Ikke desto mindre er der stadig visse grupper i samfundet, der kræver opmærksomhed. Kontanthjælpsmodtagere, enlige mødre, ufaglærte arbejdere og etniske minoriteter er overrepræsenterede blandt de marginaliserede. Men disse socialgrupper definerer ikke i sig selv marginaliseringen – den største fare opstår når disse kombineres med individuel sårbarhed, fx i form af en dårlig barndom.

Selvom bogen generelt søger at favne bredt – både mikro- og makroplan, både videnskabelige og mere normative perspektiver – så er der visse mangler, der falder i øjnene. Kritikken mod langt de fleste faglige antologier vil være, at de ikke bringer nyt stof til torvs, men blot lægger gammel vin på nye flasker. Og har man et mere indgående kendskab til den sociologiske forskning i fattigdom, marginalisering og social eksklusion i Danmark, holder denne dom da også i dette tilfælde. Men for enhver anden vil der være tale om en opdateret introduktion til væsentlige diskussioner og resultater inden for feltet.

Desuden mangler bogen en sammenlignende indføring i andre skandinaviske lande eller EU til at sætte de hjemlige forhold i perspektiv. Endelig kunne man med fordel have gjort mere ud henvisningerne – en af forcerne ved antologier er netop, at de introducerer centrale diskussioner på et felt, samtidig med at litteraturlisterne åbner for uddybende læsning. Dette element er ikke decideret fraværende, men det kan fx undre, at Simon Østergaard Møllers kapitel om etniske minoriteter ikke henviser til nogle af de rapporter, Socialforskningsinstituttet har udgivet på området. Det samme gælder for Michael Rosholms kapitel om marginalisering på arbejdsmarkedet. Så meget desto mere når en række af forfatterne selv arbejder/har arbejdet for SFI.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *