Rund er den nye firkant – Pernille Stensgaard TIETGENKOLLEGIET
Midt i Ørestadens stramme byplan ligger der et rundt kollegium og stråler af storslået vision, eksklusive materialer og ambitioner på byens og ungdommens vegne. Pernille Stensgaard tager os med gennem byggeprocessen af Tietgenkollegiet.
Gennem TIETGENKOLLEGIET fortæller Weekendavisen-journalist Stensgaard om den enestående proces, det har været at bygge et af Ørestadens foreløbige højdepunkter: Det cirkelrunde kollegium bygget til 390 studerende. I 1998 besluttede daværende direktør for Fonden Tietgenkollegiet under Nordea-Danmark Fonden, Preben Kendal, at bruge en ordentlig klat penge på en mindeværdig gave til København. Det skulle være et ’fremtidens kollegium af en sådan kvalitet, at det også kunne stå der om hundrede år’, som der står i bogen.
Fire velrenommerede tegnestuer blev inviteret til at tegne dette fremtidens kollegium, og modsat de fleste andre konkurrencer blev alle de inviterede taget med på studietur landet rundt for at se på og diskutere kollegier. Minibussen kom bl.a. forbi Børglum Kollegiet i Århus og fandt mange gode ting der. Et andet utraditionelt aspekt i forløbet var, at bidragene ikke som ellers blev afleveret anonymt, men med navn på. Tegnestuerne havde undervejs nået at diskutere og møde hinanden, hvilket gav projektet et værdiladet forløb fra begyndelsen. Oplægget fra fonden var lige så enkelt som enestående: Lav et lækkert kollegium, fyr den af med materialer og tænk ikke på prisen. Arkitekterne jublede over så generøst et oplæg og fik nøjagtig to måneder til at komme med et udkast.
KHR arkitekter AS, 3XNielsen, Nøhr & Sigsgaard Arkitektfirma og Lundgaard & Tranberg afleverede hver deres forslag. De tre første fulgte lokalplanens dekret om lige linjer, mens sidstnævntes brød alle dekreter og vildeste fantasier – og vandt: Et rundt kollegium bygget i beton og beklædt med tombak – en legering, der forvandles fra guld til chokoladebrun – og vinduer og skodder i egetræ. Indendørs er der birkefiner og forskellig udsmykning på hver etage. Der er fælleskøkkener med interiør i flotte farver, værelserne er store og har altan og mobile møbler. Der er rigeligt med fællesrum, festlokaler, musiklokaler, værksteder – alt hvad man drømmer om som studerende, der både skal have ro til at læse og frihed til at møde nye mennesker og dele stort og småt med.
Alle, der har blot kastet et stjålent blik på Tietgenkollegiet vil vide, at det er en dragende og fascinerende bygning, som straks iværksætter en længsel efter at være studerende og have mulighed for at bo i denne runde skønhed, hvor der er tænkt over hver lille detalje og hvor fællesskabet er i fokus.
TIETGENKOLLEGIET er som udgangspunkt knastør læsning om en fond og dens penge, om et forløb i en arkitektkonkurrence og om materialevalg til en bygning til studerende. Bogens force er i høj grad Stensgaards ind- og medlevende formidling, som begejstrer langt ud over siderne. De flotte billeder, plantegninger og illustrative tegninger forøger fornøjelsen af at indtage dette imposante bygningsværk, som gudskelov fik lov at blive bygget midt i en ellers noget retlinet Ørestad. Tag denne bog under armen og sæt dig ind i kollegiets gårdhave med den. Så vil både bygningens faktiske udtryk og fantastiske historie åbenbare sig. København er stadig en by for drømmere.
