Russisk roulette – Fjodor M. Dostojevskij SPILLEREN
Der bliver satset alt i det store spil om penge, kærlighed og ære i Dostojevskijs lille roman. Formuer bliver spillet op ved rouletten, familier går fallit, og den ulykkelige kærlighed ødelægger mennesker. Der er lidenskab og højt spil for alle de lånte penge.
Dostojevskijs roman SPILLEREN udkom i 1866, og er i dette efterår blevet genudgivet på Gyldendal.
Handlingen udspiller sig i Tyskland i den lille kur- og spilleby Roulettenburg, hvor de rige fra det meste af Europa kommer og bruger deres penge på rouletten. Fortælleren er den 20-årige huslærer Aleksej Ivanovitj, der er ansat hos en russisk general, som har pantsat hele sin formue. Generalen venter på telegrammet fra Rusland, der skal fortælle, at hans gamle og meget rige tante – den kære babujska – er død. Men hun dør ikke. Derimod kommer hun anstigende til Roulettenburg med veksler og tjenere og et jernhelbred. Hun har ikke tænkt sig at dø, men bruger i stedet for lange dage og aftner ved rouletten. Hun mister alt, hvad hun havde med af kontanter og veksler, og da hun rejser hjem til Rusland, er hun klar til at dø.
Den eneste, der har held ved rouletten er Aleksej Ivanovitj, som i første omgang vinder en stor formue. Men at spille ved rouletten er som at få forkølelsessår, det bliver en virus, der sidder i kroppen resten af livet. Aleksej Ivanovitj bliver ramt af denne virus, og derefter lever han kun for at spille.
Overfladen bedrager, og tingene er ikke, som de ser ud til at være i Roulettenburg. Generalen, som udgiver sig for at være en rig og vigtig person, er fattig og pantsat op til begge øre. Den smukke og forførende femme fatal mademoiselle Blanche er ikke grevinde, selv om hun udgiver sig for at være det, og hun er kun forelsket i de mænd, der har penge. Det er pengene, der skaber denne bedrageriske overflade, og de, der har penge, kan skabe sig som de vil. De får den bedste plads ved rouletten, de får opmærksomheden fra spillestedets øvrige gæster, og de får ekstra service fra hotellets personale. Men så snart de mister pengene ved rouletten, forsvinder denne opmærksomhed. De kan vinde sig til berømmelse, men denne berømmelse holder som regel kun de 15 minutter, det varer, før de er tabt igen, eller den måned det tager, før de er brugt.
I det hele taget er opmærksomhed og rollefordelingen et vigtigt tema i SPILLEREN. Aleksej Ivanovitj reflekterer over dette flere gange, særligt i samtaler med generalens unge steddatter Polina, som han er lidenskabeligt forelsket i. Han tilbyder hende at blive hendes slave, han vil være et nul for hende, han vil kaste sig ud fra høje klippetoppe, hvis hun bad ham gøre det. Han vil altså, i forsøget på at opnå hendes kærlighed og tillid, tilintetgøre sig.
Da Aleksej Ivanovitj mod slutningen af romanen lever på tiggerstadiet og bruger hver mønt på rouletten, må man sige, at han har tilintetgjort sig. Han lever som et nul, i et nu, hvor hans fortid og fremtid ikke længere er vigtig. Det er dette nu ved rouletten, der er blevet det vigtigste for ham. Han har glemt alt om sin store kærlighed til Polina og om sine drømme om fremtiden.
SPILLEREN er en fin roman, et lille mesterværk. Man skal ikke undervurdere roulettens magt, som man ikke skal undervurdere Dostojevskijs evne til at skildre menneskets psyke og forfald.
