Rystende god – David B. DET STORE ONDE
DET STORE ONDE bør være nådestødet til alle konservative opfattelser af tegneserien som et underlødigt medie forbeholdt børn og barnlige sjæle. Lad det derfor være sagt med det samme – køber du kun én bog i år, skal det være denne tegneserie.
Citat
For mine forældre og min bror bliver det indledningen på den store rundtur til lægerne. De går til vores huslæge. Han sender dem til sin læremester, som ikke praktiserer mere. Han tager alligevel imod dem. Hans diagnose er epilepsi, og han sender dem til en neuropsykiater i Paris. Hans diagnose er helt på højde med hans honorar. –Deres søn er en slem dreng, frue!
Den franske tegner David B. har med DET STORE ONDE skabt en hudløs og dybt personlig tegneserie om sin bror, sin familie og sig selv. De to brødre Pierre-Francois (David B.) og Jean-Christophe vokser op med forældrene og lillesøsteren Florence udenfor Orleans i 1960’erne. På overfladen virker familien som alle andre, men da Jean-Christophe omkring ti-års alderen begynder at få nogle voldsomme anfald, ændres deres liv drastisk. De indleder en ørkenvandring af konsultationer hos landets bedste læger og kirurger, men uden held. Jean-Christophe er epileptiker, men da der endnu ikke findes nogen effektiv medicin, er han dømt til social stigmatisering.
Det er slutningen af tresserne og new-age kulturen har gjort sit indtog. I magtesløshed overfor sygdommen vender forældrene sig mod alle tænkelige løsninger, den ene mere bizar end den anden. Fra makrobiotik til healing og spiritisme går det gennem tyve år, hvor de afprøver alt uden meget andet resultat end stadig større desillusion. Epilepsien bliver hele familiens sygdom, og Jean-Christophe er efterhånden så umyndiggjort af de mange behandlingsforløb, at det eneste han er i stand til er at være syg. Da Pierre-Francois i mellemtiden når puberteten og begynder at frigøre sig fra sygdom og familie, glider de to brødre for alvor fra hinanden.
Det er ikke altid en lige munter fortælling, men DET STORE ONDE bliver aldrig nogen jamrende medlidenhedshistorie. Den er gribende og smuk, netop fordi den balancerer tragedien med det fantastiske i en verden konstant dirrende på grænsen af et sammenbrud mellem virkelighed og drøm. Det hele ses igennem et dobbeltperspektiv, der skiftevis tilhører den voksne David B. og den 10-årige Pierre-Francois. Hvor David B. reflekterer og diskuterer betydningen af Jean-Christophes sygdom med sine forældre og søskende, så rider Pierre-Francois i slag med Djengis Khan, når han ikke snakker med sin afdøde morfar, som lever blandt andre spøgelser og sære væsner i forældrenes have.
I bund og grund kan DET STORE ONDE ses som et ungt menneskes forsøg på at komme overens med sig selv, sin familie og fortiden. I den forstand er tematikken meget lig tegningerne. På en gang enkel og dybt kompleks.
Det selvbiografiske har været et afsæt for flere vellykkede graphic novels i de senere år. Et godt eksempel var Marjane Satrapis PERSEPOLIS, der også udkom på Carlsens forlag. David B. har faktisk fungeret som mentor for Satrapi, så det er ikke helt tilfældigt, at deres tegneserier kan minde lidt om hinanden.
DET STORE ONDE findes nu i sin helhed på dansk i to bind. De sælges separat, men det er lidt fjollet, for man kan naturligvis ikke leve med kun det ene.
