Så er der Juul igen, plus hund – Pia Juul DENGANG MED HUNDEN


Pia Juul sidder ganske enkelt på toppen af det danske juletræ, og hendes særlige lys glitrer i de små pakker, der nu gør sig gældende i hendes nyeste novellesamling. Hendes bedste noveller er på internationalt eliteplan.

Hvor ligger hunden begravet? Det er et spørgsmål, der aldrig bliver besvaret hos Pia Juul, selv om hun igennem længere tid har kredset om den, hunden altså. I den fabelagtige digtsamling SAGDE JEG, SIGER JEG bliver hunden tilsyneladende begravet, men man må stadig have sine forbehold, eftersom hunden skiftevis hed ‘Lassie og Jensen (Jensen var blind)/ og Hugo og Hannibal’.
Hos Pia Juul bliver tingene sjældent kaldt ved deres rette navn, og det er netop en af grundende til, at tingene virker så troværdige.

I DENGANG MED HUNDEN er hunden igen på tapetet, naturligvis ikke eksplicit (der er ingen novelle ved det navn), blot optræder hunden i små kommentarer fordelt over de respektive noveller. I novellen ´Elverdams Å´ har fortælleren tilsyneladende sparket hunden Leppo, uden at vide hvorfor, og fortælleren holder fast i en ubestemt følelse af, at hun ikke kan lide hunde.
I novellen ´My Darling` vender fortælleren tilbage til denne oplevelse:

– Hun hørte hans stemme indvendigt: My darling, hvor blødt den lød, og den voksede i hende. Der er jo noget, jeg er ked af, tænkte hun. Dengang med hunden. Det er til at græde over.

Selv om hundens betydning bliver indkredset en smule, bliver det dog aldrig klart, hvor den ligger begravet, og hvad den i øvrigt har med noget som helst at gøre. Den bliver indbegrebet af noget ubestemt, ubegribeligt.

Yale-kritikeren Harold Bloom mener, at det er en grundlæggende egenskab ved de vestlige kanoniske tekster, at de besidder en vis underliggørelse, en ‘strangeness’, der både kommer til udtryk tematisk og strukturelt. Hos Pia Juul er det da også denne underliggørelse, der får flere af hendes noveller til at sitre og efterlade en uomgængelig gåde hos læseren. Dette finder vi et fint eksempel på i novellen ´Grønt lys`, hvor en familiefar går helt fra koncepterne, fordi han af et forbipasserende par bliver anklaget for, at have gået over for rødt lys sammen med sin søn.

– ”Hvad er der i vejen?” sagde drengen.
”Der var grønt lys”, sagde jeg, og min stemme skælvede ligefrem, jeg kunne mærke, læberne var helt ude af kontrol…
Nu sad han og ventede over for mig ved cafebordet. Jeg vidste ikke, hvad han tænkte. Sikkert ikke noget godt. Måske noget godt. Una ville ikke hilse. Min kone sagde jeg var i min bedste alder. Jeg gik aldrig over for rødt; det kunne man sige om mig. Man kunne skrive det på min gravsten. Men man kunne også lade være, og det ville nok være det bedste.

I dette enkle sprog, graver de bedste af novellerne i DENGANG MED HUNDEN sig ind til en kerne, en svuppende kerne, der af personerne ofte skildres som en bedragerisk erkendelse, eller en erkendelse af et bedrag. Novellerne samler sig om tiden, om erindringen af en bestemt tid, som fortællerne vender tilbage til. Det lyder måske nok luftigt, men det er netop denne ubestemmelighed, der gør Pia Juul til en af de bedste danske nulevende prosaister og lyrikere.

I denne novellesamling laver Pia Juul nogle sidespring, hvor denne ubestemmelighed holdes ude, og pointen ekspliciteres. I novellen ´En flinker fyr´ finder fortælleren et afhugget hoved og en økse i vaskekurven, og selv om det kan lykkes at inddrage sådanne klicheer, fungerer det bare ikke i den juulske optik. Ikke sådan forstået, at drama og spændstige plotkonstruktioner ikke kan fungere for Juul, for det viser hun i novellesamlingen kan det kan, men grunden til at det fungerer, er fordi det sammenholdes med denne ubestemmelighed og underliggørelse. Eller sagt med andre ord: Når vi mangler hunden, er Juul ikke den samme.

Jeg vil have mere Juul og hund, og det får vi forhåbentligt også snart med den nye digtsamling HELT I SKOVEN, som er på trapperne. Så lad kast dig endelig over denne Juul og glæd dig til, at der ikke er langt til den næste.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *