Så svært at være menneske – Rachel Seiffert SENT FORÅR
Hun blev shortlistet til den britiske pris The Man Booker Prize i 2001 med sin debutroman ”Mørkekammeret”. I 2003 blev hun udvalgt til at figurere på litteraturmagasinet Grantas velrenommerede liste over de 20 mest lovende britiske forfattere. Med sin debut-novellesamling SENT FORÅR viser Rachel Seiffert, at hun fortjener den megen opmærksomhed, for hendes noveller har et mesterligt litterært potentiale.
Det slår en med det samme: man møder en rungende stilhed, når man læser sig igennem Seifferts noveller. Det, der præger dem, er ikke det der siges, men det, der forbliver usagt. I novellens koncise form formulerer Seiffert kun akkurat det, der er nødvendigt. I det verbale tomrum opstår spændingen. Sådan udnyttes formen til fulde. For den tillader kun at vise et glimt af verden og det er netop det, Seiffert mestrer med sin økonomiserende fortællestil: mens hendes form er lille i skala er hendes temaer grandiose. For hendes elleve noveller handler, hvor banalt det end lyder, om det, at være menneske. Om længsel, om smerte, om angsten for kærlighed, om nærhed og begær. Vi får ikke altid lige meget at vide om disse mennesker, bortset fra det essentielle: deres egen tumlen med det at være menneske. Så skidt med hvad deres navne er, hvilket land de er fra. Nogle af novellerne afsøger dog hvad det, der kan kaldes hjem er, men det er de indre landskaber, der har betydning.
Seifferts noveller byder aldrig på sentimentale beskrivelser men nærmere på nøgterne konstateringer. Men selvom Seiffert altså skriver med en distance, skriver hun også med ægte empati. Og sådan korresponderer hendes fortællestil med hendes fortællinger. Det griber en om hjertet at følge titelnovellens gamle biavler, som vandrer besværet gennem sneen, for at bevæge sig ind i en verden, han i årevis kun har været tilskuer til, for at søge hjælp til en tilsyneladende forladt dreng, som har søgt ly i hans hytte. Drengens tilstedeværelse kræver at han involverer sig, men måske kræver den også hans død?
Det at betragte, at være tilskuer, at se alting på distance er et centralt tema i SENT FORÅR. Er det derfor novellerne fremkalder fornemmelsen af stilhed? Fordi kommunikation implicerer nærhed, en nærhed, som virker så frygtelig farlig, og som vi kun kan få at se som små blikke, i akavede strøg over en mave, i en moders føntørring af sin datters hår.
SENT FORÅR er en virkelig overbevisende og medrivende bog. Den krydser spor med værker af Ernest Hemingway og Raymond Carver og sikrer et respektfuldt buk fra denne begejstrede læser. Må Rachel Seiffert følge op på denne novellesamling snart.
