Sæt farven fri! – Troels Andersen ASGER JORN – EN BIOGRAFI
Kunsthistorikeren Troels Andersen fører os kyndigt ind til kernen af de smukkeste af Asger Jorns malerier. Biografien er stor, smuk og spændende, men den overser også vigtige aspekter af Jorns liv og værk.
Citat
Malerkollegaen Jean Dubuffet om Jorn:
Tumult var hans rette element, tumult fik ham til at føle sig som en fisk i vandet. Nogle af hans foretagender forekom mig ’tågede’, når han nævnede dem i forbifarten, men tog form, efterhånden som de skred frem. Han havde for vane at komme til fornuft, selv efter en start i kaos. I alle hans aktiviteter herskede princippet: handlingen befordrer tanken og ikke omvendt. På lignende måde blev hans malerier til. De tog udgangspunkt i en lidenskabelig uorden, i hvilken han udmærkede sig ved under arbejdets forløb at indføre en betydning, som han i øvrigt morede sig med at fastholde som en hypotese. Under hele denne proces passede han på ikke at gribe for voldsomt ind for ikke at miste noget af effekten fra den umiddelbare, vitale udstråling. Han var grebet af det irrationelle; det var det irrationelle, som han uophørligt udspurgte i alle sine arbejder.
Hvis man, som undertegnede, har sine rødder plantet i Silkeborgs midtjyske muld, vil navnet Asger Jorn højst sandsynligt klinge mere end velkendt. Silkeborg er nemlig hjemsted for Museum Jorn (tidligere Silkeborg Kunstmuseum), og som det nyerhvervede navn antyder, er det smukt beliggende museum i besiddelse af en ganske overvældende mængde af Jorns fineste malerier.
Troels Andersen var leder af museet i mere end tredive år, og i midten af halvfemserne udgav han to stort anlagte biografier om Asger Jorn. Det er disse to værker, som nu samles i ét luksuriøst bind i anledning af Jorns forestående 100-års fødselsdag i 2014.
Selv udlægger Andersen tre spor for sin biografi: beskrivelsen af et stykke levet liv, skildringen af et menneske i sin tid og endelig en form for stifinderaktion ind i det vildnis af billeder, som kunstneren har stillet til eftertidens disposition. Af de tre vinkler er det den sidste, der optager størstedelen af pladsen, og det er også denne analyse af Jorns værk, som er bogens absolutte force.
Troels Andersen er en fabelagtig kunstformidler. Hans gennemgang af Jorns billeder lader ikke noget tilbage at ønske. Hans beskrivelser er grundige, som var de skrevet til en blind, og man mærker tydeligt, at der ikke blot deles ud af forfatterens viden på området, men også af hans dybfølte passion for det abstrakte maleri.
Samtidig optegnes klare udviklingstendenser. Andersen trækker en linje fra de første linoleumstryk over studietiden hos Fernand Léger i Paris til de stregfyldte tegninger inspireret af Paul Klee. Hele tiden gradvist længere frem mod den frisættelse af farverne, som blev kulminationen på Jorns formeksperimenter, og som manifesteredes i voldsomt smukke koloristiske eksplosioner på kæmpestore lærreder.
Det er svært ikke at lade sig opsluge fuldstændig af biografiens fantastisk flotte billedmateriale og Troels Andersens kyndige gennemgang, men alligevel kunne jeg godt have ønsket mig en stærkere betoning af Jorns avantgardistiske og politiske virke. Der gøres uforholdsmæssigt lidt ud af Jorns tid i avantgardebevægelsen Internationale Situationniste, og turen til Cuba midt under den varmeste del af den kolde krig koges ned til en beskrivelse af et par vægmalerier. Denne prioritering nedtoner det politiske, ja subversive, potentiale, som også kan findes i Jorns værk.
Der springes også meget let hen over familiemennesket Jorn, selvom der ellers burde være saftige detaljer nok at komme efter i beskrivelsen af en mand med mange børn og mange kvinder. Groft sagt siges der ikke noget om Asger Jorn, hvis ikke det har noget med kunst at gøre, og en gang imellem kunne det være forfriskende, hvis der blev gået efter manden, og ikke efter bolden.
Tag ikke fejl – Troels Andersen skriver godt, og som vejviser til Jorns kunstneriske produktion har jeg svært ved at se, at det kan gøres bedre, men man sidder alligevel tilbage med et uforløst ønske om, at forfatteren måtte have smidt fløjlshandskerne, så man kunne komme lidt tættere på manden og myten Asger Jorn.
