Saglig selvbiografi – Thomas Thurah BEGYNDELSEN. FIRE HISTORIER


Hvis dit liv var en film, ville du så gide se den? Hvis jeg kunne fortælle med så meget talent som Thomas Thurah, ville svaret være ja. Hans nye roman er selvbiografisk, men aldrig selvsmagende. Den beretter sagligt, men empatisk om de enorme omvæltninger, hans familie – og hele det danske samfund – gennemgik mellem 1965 og 1975.

Thomas Thurahs nye og strålende roman BEGYNDELSEN er fire adskilte fortællinger, der imidlertid alle tager udgangspunkt i de samme to historier. Den ene er historien om fremskridtene i Danmark i årene 1965 til 1975, om de nye materielle goder; supermarkederne og parcelhusene, og om de nye politiske og åndelige strømninger; fri abort, studenteroprør og kvindefrigørelse.

Den anden er historien handler imidlertid om de konsekvenser, de voldsomme samfundsomvæltninger medførte; om fremskridtenes bagslag. Her berettes om de skilsmisser, der blev resultatet af kvindefrigørelsens destabilisering af ægtemandens position, og om den rodløse ungdom, der ikke formåede at kapere den moderne børneopdragelses frie rammer.

Alle fire historier tager udgangspunkt i Thomas Thurahs egne erindringer. Men istedet for at de formidles gennem en traditionnel, selvbiografisk jeg-fortæller, fortælles de med udgangspunkt i henholdsvis Thurahs barndomskammerat, moder, fader og storesøster. Af flere grunde ligger romanens styrke i denne form.

For det første fordi de forskellige synsvinkler giver indsigt i flere måder at opfatte periodens omvæltninger på. Man fatter sympati for den rare, gammeldags og konservative far, der bare vil have fred og ro i sin familie som i sin købmandsbutik og ikke ønsker hverken store supermarkeder som konkurrenter eller en kone, der bliver mere og mere rastløs på grund af sin position, som han ikke evner at ændre ved, da han dybest set ikke forstår, hvad hun ønsker. Men på den anden side forstår man også moderen, der ikke har nok i rollen som spidsborgerlig husmoder, men febrilsk forsøger at definere et nyt sted og en ny rolle for sig selv -men på bekostning af sin familie.

Den firdelte form viser således flere sider af samme sag og giver gennem disse et nuanceret periodeportræt. Derudover og mindst ligeså vigtigt skaber formens fire synsvinkler også et selvbiografisk jeg, der er tilstede, uden at være midtpunkt, og derfor aldrig bliver anmasende personligt eller subjektivt.

Dermed opnår Thurah noget så usædvanligt som en objektivt observerende, nærmest sagligt dokumenterende, men alligevel dybt empatisk og indlevende selvbiografisk stil. Spørgsmålet, “Hvis dit liv var en film, ville du så gide se den?”, er den klassiske lakmusprøve på det spændende liv. Hvis jeg havde Thomas Thurahs fortællertalent, ville svaret være ja.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *