Samantha F – Jakob Ejersbo EKSIL
Jakob Ejersbo efterlod sig tre manuskripter, da han sidste år i en alder af bare 40 år døde af kræft. EKSIL er det første bind i trilogien, og desværre ikke et ’efterladt mesterværk’, men en slet ungdomsroman om en ung piges deroute ud i stoffer og sex.
Citat
Hvad fanden er det du render og laver, Samantha?’ ’Hvad mener du?’ ’Pludselig har jeg din far helt oppe i fjæset, fordi han tror, jeg har bollet dig tyk.’ ’Nej…’ ’Jo. Du skal sgu passe lidt bedre på dig selv, pige,’ siger han. Jeg sætter hænderne på hofterne: ’Hvem siger, det var min skyld?’ Spørger jeg. ’Så find en fyr med hjerne nok til at tage sokken på, før han pumper dig.
Romanen udspiller sig i Tanzania fra 1983 til 1986. Her følger vi den 15-årige engelske pige Samantha som går på en international kostskole og ellers bor med sine forældre og sin storesøster. Forældrene driver et hotel, som mest af alt er et dække for faderens primære beskæftigelse som lejesoldat og våbensmugler. Moderen, som kigger dybt i ginflasken, får nok af faderens verbale overfald og hyppige affærer og flygter tilbage til England. Det efterlader Samantha i hænderne på faderen, hvis opdragelsesmetoder mest består i at uddele lussinger og møgfald – og således er scenen sat for en god socialrealistisk tragedie.
Samantha har det ikke godt på kostskolen. Hun søger omsorg og bekræftelse hos drengene ved at tilbyde dem seksuelle ydelser. Pigerne fordømmer hende for hendes promiskuøse adfærd, og inden længe ender hun nederst i hierarkiet stemplet som skolens luder. Hun går mere op i øl, cigaretter og joints end lektier og er konstant bagud. Da hun bliver voldtaget af en dreng fra skolen, flygter hun fra det hele og flytter sammen med søsteren, som i mellemtiden har scoret sig en rig mand. Uden for skolens rammer forværres hendes stof-, alkohol- og sex-misbrug. Hun begynder at sniffe coke og indleder en affære med faderens kollega.
Det er fandens tragisk og utrolig realistisk, bevares! Men efter 14 handjobs og 700 røgede cigaretter, savner man, at der kommer lidt mere på banen.
Romanen er struktureret som en slags dagbog, kapitlerne er korte og stramme, hver med en lille overskrift. Vi ser Tanzania med Samanthas blik og hører det beskrevet med hendes stemme, og følgelig er sætningskonstruktionen simpel, og ordvalget præget af en ekstrem økonomisering. Dertil kommer en overflod af tåkrummende pubertære udtryk som at ’gokke den af (…) til den brækker sig’ eller at få ’sprængt kirsebærret’. Det styrende princip i sproget synes at være handlinger i bedste minimalistiske forfatterskolestil, og den kontrakt vil man egentlig godt skrive under på, men da princippet gang på gang forvanskes af Samanthas lommefilosofiske refleksioner, står man af som læser.
Det er tydeligt at mærke, at Ejersbo selv har boet i Tanzania. Det billede vi får af landet føles autentisk, og på den måde bliver bogen et vindue ind til et fremmed univers, som kan være interessant nok i sig selv. Det er også her, at en af bogens få kvaliteter giver sig til kende, nemlig i fremstillingen af det post-koloniale Tanzania, og i den rodløshed, der rammer bogens hvide karakterer. De føler sig mere som afrikanere end europæere, men kan ikke fungere nogen af stederne. ’Hvid udenpå. Indeni er jeg helt… grå’, som Samantha siger. Men igen, så danner Afrika bare rammen om Samanthas udskejelser, som lige så godt kunne foregå i Californien eller på Østerbro.
Alt i alt må EKSIL siges at være en eklatant skuffelse. At Ejersbo aldrig selv nåede at redigere teksten færdig er selvfølgelig en formildende omstændighed, det gør bare ikke bogen bedre. Man kan kun håbe, at de to næste posthume udgivelser – REVOLUTION og LIBERTY – bliver noget stærkere tilføjelser til Ejersbos eftermæle.
