Samfundskritikkens fødsel – Jürgen Habermas BORGERLIG OFFENTLIGHED


Hvad vil offentlighed sige? Og er den offentlige debat truet? Det forsøger filosoffen Jürgen Habermas at give svar på i sit første hovedværk, der nu kan fås på dansk.

Citat

Den borgerlige offentlighed kan i første række forstås som den sfære, hvor privatfolk er samlet til publikum. Disse privatfolk gør hurtigt krav på at bruge den offentlighed, som er reguleret af øvrigheden, mod den offentlighed selv for at diskutere med denne om de almene regler for samkvem i den principielt privatiserede, men offentligt relevante sfære for varesamkvem og samfundsmæssigt arbejde. Mediet for denne politiske diskussion er særegent og uden historisk forbillede: det offentlige ræsonnement […] Før offentligheden udtrykkeligt overtog politiske funktioner i spændingsfeltet mellem stat og samfund, dannede den subjektivitet, der udsprang af kernefamiliens intimområde, så at sige sit eget publikum. Endnu før privatfolks politiske ræsonnement gjorde den offentlige myndighed rangen stridig med hensyn til offentligheden og tilslut fjernede den helt fra denne, dannede der sig under dække af denne en offentlighed i upolitisk skikkelse: den litterære forform for en politisk fungerende offentlighed.

Europæisk filosofis grand old man, Jürgen Habermas, fylder 80 i år. Han har i hovedparten af sin livsbane involveret sig både indenfor den filosofiske arena og i de bredere samfundsmæssige sammenhænge. Desuden er han en mand med en lang publikationsliste bag sig, hvoraf hans første hovedværk, BORGERLIG OFFENTLIGHED, nu foreligger på dansk.

Habermas ønsker på den ene side at vise, at den offentlighed, der er forudsætningen for en kritisk debat i et demokrati, har sine rødder i 1700-tallets borgerlige saloner og kaffehuse, hvor det blev muligt for privatfolk at diskutere tidens emner og problemer udenom adelen og hoffet. På den anden side argumenterer han for, at de moderne samfund er ved at have mistet denne debatterende offentlighed, og at vores demokratier dermed er ved at udvikle sig til tomme skaller, hvor reel kritik overdøves, f.eks. af populærkulturens kommercialisering af samfundet.

Teserne udbygges med en næsten overmenneskelig mængde litteratur, hvor Habermas kombinerer alt fra sociologiske analyser til konkrete historiske iagttagelser og begrebsudredninger og deciderede filosofisk funderet afsnit, der inddrager så forskellige folk som f.eks. Rousseau, Kant, Hegel, Marx og Stuart Mill for at undersøge, hvad begrebet offentlighed har betydet i europæisk idéhistorie. Det er et imponerende vovestykke, ikke mindst fordi det viser en vilje til overblik, der samtidig bevarer dybde og fokus.

BORGERLIG OFFENTLIGHED er Habermas’ doktorafhandling fra 1961. Værket har stadig meget at tilbyde nye læsere, men Habermas’ tilgang til problematikken er alligevel ikke helt dugfrisk. Hans store inspirationskilder – marxistisk samfundsteori og den tyske filosof Adorno – mærkes tydeligt, og det medfører sine begrænsninger.

Begrænsninger som Habermas meget direkte vedkender sig i et langt forord fra 1990, ligesom han vedkender sig, at hovedtesen nok i dag synes for generaliserende, og at hans billede af 1700-tallets diskussionskultur nok blev for idylliseret – især set i modsætning til den meget strenge ideologikritiske samtidsanalyse, der ikke levner mange chancer for et levende demokrati. Overset bliver f.eks. at det jo først var i 1900-tallet, at kvinders stilling og minoritetsrettigheder generelt har set egentlige resultater. Perspektivet i BORGERLIG OFFENTLIGHED er rigt, men har naturligvis også sine blinde vinkler.

BORGERLIG OFFENTLIGHED er ikke nogen nem bog. Habermas skriver som en ingeniør, og det ikke ment pænt. Til gengæld er bogen uundgåelig, hvis man ønsker at vide noget om, hvad offentlighed vil sige i dag, og hvordan begrebet fik sin betydning. Desuden sætter værket spørgsmålstegn ved det politiske systems legitimitet i dag. Som velunderbygget samfundskritik er BORGERLIG OFFENTLIGHED stadig et vægtigt bidrag.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *