Af | 16. marts 2010

Se mig! Kan du gætte hvem jeg er? – Jens Peter Kaj Jensen KIG PÅ DAMEN

Jens Peter Kaj Jensen cirkelsvømmer i sin novelledebut rundt om temaerne identitet og forvrængning, menneskelig nærhed og selvbedrag – og det gør han i vand, der, hvad enten det er dybt eller overfladisk, oftest er betagende klart.

Citat

Man skal opgive sin fødselsdag. Det var det første, jeg skulle konstruere. Det var en underlig berusende følelse. Jeg husker det, som om jeg slap min mandekrop, min låste væren. Jeg blev ren mulighed, Skabt af lysende brosten

Jens Peter Kaj Jensen skildrer skarpt og realistisk de hverdagssituationer, det moderne menneske tvinges ud i, når flader som Facebook, internetchat og MySpace i højere og højere grad styrer vores måde at tale sammen på. I KIG PÅ DAMEN er kommunikation aldrig umiddelbar. Den er ikke præget af nærhed og kontakt, men derimod holdt op på computere, telefoner og andre filtre, som efterlader en farlig kløft mellem afsender og modtager – en kløft, der giver mulighed for, at man kan gemme sig, tage andres identiteter eller opdigte en ny.

Selvfremstilling er et nøgletema, og det kobles igen og igen sammen med en oplevelse af fremmedgørelse. Denne er dels frigørende – karaktererne kan lege med deres identitet, skabe en ny og bedre på Facebook – men også angstfremkaldende. For hvornår kan man stole på, at nogen er helt sig selv? I KIG PÅ DAMEN er der ingen sikkerhed for, at nogen er, hvem de giver sig ud for. Voyeurisme, spionage og maskering er motiver, der optræder uophørligt og med en stor selvfølgelighed, og det er tydeligt, at Jens Peter Kaj Jensen ser paranoia og mistro som uundgåelige vilkår for det moderne menneske.

Tonen i KIG PÅ DAMEN er skærende og præcis og der frembydes et nærmest rørligt univers, hvor sproget, i de mest vellykkede noveller, har en ligefrem voldelig energi. Slagsmål, festscener og anden ravage skildres med en fandenivoldskhed, der er både ærlig og ubarmhjertig. De mest gribende iagttagelser gøres imidlertid i de scener, der på samme tid er genkendelige og besynderlige, og hvor læserens egne forestillinger udfordres. Her er TESSA især fin, idet historien omhandler den mærkelige spænding mellem omsorg og jalousi, som de fleste kan sætte sig ind i, mens karakteristikken af den grimme Åsa (som har et ansigt, der har fået ”taget en teskefuld fra siden”) kun kan forbløffe.

Jens Peter Kaj Jensen leverer med sin novellesamling en mørk diagnose over nutidens samfund, hvor det, med hans øjne, er så godt som umuligt at have oprigtige og varme relationer til andre mennesker. Facebook, Twitter og deres lige skildres som uoverstigelige forhindringer, når det drejer sig om virkelig at se hinanden, og på den måde fungerer titlen nærmest som et opråb: [SÅ] KIG [DOG] PÅ DAMEN [!], få øjnene op for hinanden.

Alle novellerne fungerer ikke lige godt. Nogle har et lige lovlig fladt persongalleri og andre fremstiller situationer så fremmede (i hvert fald for undertegnede), at læseren ikke inviteres til at føle hverken for eller imod personerne. Men når Jens Peter Kaj Jensen rammer plet, kommer man imidlertid helt helt helt tæt på karaktererne. Så tilbydes man et kig ind under de nye sociale discipliner, som det moderne samfund har medført, og som man normalt bilder sig ind at beherske.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Noveller,

Læs også