Selvportræt af en charmør – Thomas Mann FELIX KRULL
Felix Krull er en charmerende gavtyv, der giver og tager mere end de fleste. Han er i stand til at åbne alle døre i verden, og bag disse døre venter lykken på ham. Felix Krull kan charmere både konger og kvinder.
Felix Krull fortæller denne historie om sig selv: Han sidder som midaldrende mand og ser tilbage på sit liv, der har været fyldt af store kontraster og af oplevelser. Han er vokset op i Rhinprovinsen som søn af en champagneproducent. Og boblerne fra familiens champagne er gået i blodet på hele familien: Felix Krulls far, mor og storesøster, som alle er nydelsesmennesker ud over det sædvanlige. Hans forældre holder endeløse store middage for byens mest excentriske personer, som varer lige til næste dags morgenmad. Felix’s barndom er én stor champagnebobel, der sprænger med et brag, den dag hans far begår selvmord. Men fra den dag begynder de nye eventyr. Felix’s mor åbner et pensionat i Frankfurt, og hans søster bliver operettesangerinde. Og hvad Felix angår, så åbner verden sig for ham. Han får et job på et hotel i Paris, hvor han først arbejder som elevatordreng og siden som tjener. Her bliver både mænd og kvinder forelsket i ham, men det eneste, Felix er interesseret i, er livet og nye oplevelser. På hotellet møder han en ung markise, som skal på dannelsesrejse i et år. Men da denne markise hellere vil blive i Paris, skifter han identitet med Felix Krull. Og med denne nye identitet erobrer Felix Krull verden og dens smukke kvinder.
Det er en selvforelsket stemme, der fortæller denne historie. Felix Krull ved, at han er et charmerende og usædvanligt menneske, og det glemmer han ikke at fortælle: ”Ja, troen på min lykke og på, at jeg var et af himlens foretrukne børn, er stedse forblevet levende i mit indre, og jeg kan sige, at den alt i alt ikke er blevet gendrevet”.
Felix Krull reflekterer meget over skønhed og forelskelse, men den eneste han er forelsket i, er sig selv. Han er en æstetiker, der konstant iscenesætter sig selv, og lader livet være et stort skuespil. Som barn spiller han syg, når han ikke vil i skole, til sessionen lader han sig få et anfald, der overbeviser lægen om, at han er epileptiker, og dermed bliver han fritaget for militærtjeneste. Og endelig lykkedes det Felix Krull at komme til audiens hos kongen i Lissabon med en anden mands identitet. Han spiller alle disse roller så overbevisende, at alle – inklusive ham selv – tror på ham. Livet er for Felix Krull et teaterstykke, hvor han spiller den største og vigtigste rolle.
Som tilskuer til Felix Krulls oplevelser har jeg været godt underholdt, men ind imellem har jeg mistet pusten. Romanen er sine steder en konstant, næsten ustoppelig ordstrøm med refleksioner over dette og hint. At læse FELIX KRULL er som at besøge en gammel mand, der snakker for meget. Man bliver virkelig godt underholdt, men det er til tider en smule trættende.
FELIX KRULL blev Thomas Manns (1875-1955) sidste bog. Han skrev den i 1954, og den blev aldrig færdiggjort. Det bærer den præg af. Der er blevet kastet snører ud, som ikke er blevet trukket i land igen, og bogen slutter meget pludseligt. Men trods det så virker FELIX KRULL som et helstøbt værk, og Felix Krull er en charmerende gut, som jeg gerne vil dele en flaske champagne med.
