Sex mellem menneskedyr – T. C. Boyle INDERKREDSEN
”Sexdoktoren” Alfred Kinseys excentriske liv og levned er en kontroversiel, spændende og saftig historie. Den bliver bestemt ikke ringere af at blive genfortalt af en af Amerikas bedste nulevende forfattere.
Citat
John Milk møder sin fremtidige kæreste:
Hun smilede op til mig… og hun lod blikket flakke rykvist over mit ansigt på en måde, som vi senere ville identificere som et af de underbevidste villighedssignaler (villighed til at indgå seksuelle relationer, det vil sige kysse, kærtegne, kæle for kønsdele og samleje, om end jeg på det pågældende tidspunkt sikkert troede, at jeg havde et eller andet mellem tænderne, eller at mit hår trængte til endnu en dosis hårpomade).
Dr. Alfred Kinsey er en af det 20. århundredes store, glemte pionerer. Efter som zoolog at have studeret galhvepsens formeringsmønster i nogle år, slog det ham pludselig, at det menneskelige formeringsmønster også var et interessant videnskabeligt studie. Det var der dog delte meninger om i 40’ernes puritanske USA. Her blev en fordomsfri tilgang til eksempelvis gruppesex, utroskab og biseksualitet normalt betragtet som noget kontroversielt. Men uanfægtet af omverdenens og universitetsledelsens skepsis startede Kinsey i 1939 en forelæsningsrække på Indiana University med titlen: ”Om de fysiologiske aspekter af ægteskabets indre forhold” – dvs. sex i ægteskabet.
Det er her T.C. Boyle starter sin fremragende fiktion. Romanens fortæller, den unge litteraturstuderende John Milk, har sneget sig ind til forelæsningen og lytter betaget til Kinsey. Efter forelæsningen beder Kinsey de tilstedeværende om at give et interview, hvor deltageren grundigt redegør for sit seksuelle liv og fantasier. Disse sexhistorier skal bruges i en storstilet kortlægning af ”menneskedyrets seksuelle adfærd”. Milk melder sig omgående.
Snart efter bliver Milk ansat som doktorens assistent, hvilket ikke er et helt ordinært studiejob. Hos Kinsey bliver man ikke kun ansat, man bliver en del af hans inderkreds, med alt hvad det indebærer. Milks liv smelter langsomt sammen med inderkredsens, og problemerne – med Kinseys kontrollerende personlighed, omverdenens misbilligelse og en kæreste, som er temmelig skeptisk overfor inderkredsens krav om total seksuel åbenhed – begynder at bliver uoverskuelige.
Karrieremæssigt har Milk det til tider også svært, f.eks. ved altid at forholde sig strengt videnskabeligt til nymfomane husmødres sexhistorier:
-”Hvor mange orgasmer får du i gennemsnit?”
… Hun så på mig. Sendte mig et lille smil. På dette tidspunkt havde jeg konstant – og uprofessionelt – haft rejsning i mere end to timer. ”Åh, det bliver vel en ti-tolv stykker.”
Den store styrke ved INDERKREDSEN er, at den sætter mange ting i spil, mens den stadig formår at være en sjov, lettilgængelig og underholdende roman. Bogen udforsker bl.a. spændingsfeltet mellem den frie seksuelle udfoldelse og menneskets besidderiske natur – og her bliver Milks frisind testet til det yderste. Det biografiske portræt af Kinsey, hans idiosynkrasier og insisteren på total hengivelse til inderkredsen giver også et billede af den hårfine grænse mellem kultleder og befrier, mellem gal og genial. Alt dette er pakket ind i den fascinerende ramme, som er 1940’ernes USA med 2. Verdenskrig hængende over sig.
Kinsey er stadig, 50 år efter sin død, genstand for heftig debat i USA. Man kan derfor heller ikke lade være med at se bogen som T.C. Boyles kommentar til nutidens USA, hvor puritanismen igen har sunde kår.
INDERKREDSEN er en fantastisk roman, simpelthen. Det er John Irvings fortællelyst og sans for det excentriske elegant kombineret med Don Delillo og Philip Roths sans for præcis diagnose af Amerikas skeletter i skabet. Det er en fejl, at T.C. Boyle ikke er et lige så stort navn som disse litterære sværvægtere. Læs INDERKREDSEN og spred ordet.