‘Skammer De Dem ikke unge dame?’ – Pénélope Bagieu SKAMLØS
Prøv at forestille dig, at du bliver anholdt af politiet, fordi du er iført badedragt på stranden… Nej vel?! Det skete for en af de skamløse kvinder i tegneserien. Men ligesom de fjorten andre kvinder, der portrætteres i SKAMLØS, fandt hun sig ikke i noget som helst.
SKAMLØS – REBELSKE KVINDER DER ÆNDREDE VERDEN er en samling af de striber, som Pénélope Bagieu har udgivet i den franske avis Le Monde. Bagieu er en fransk feminist, illustrator og tegneserieforfatter. Hun er bedst kendt for sin tegneserieblog ’My Quite Fascinating Life’, hvor hun beskriver sit eget liv og oplevelser gennem karakteren Zoe. Herudover er hun kendt for SKAMLØS, der indtil videre er oversat til 18 sprog.
SKAMLØS lægger sig i slipstrømmen af en række udgivelser, der har et identitetspolitisk tema til fælles. Identitetspolitik kan for nogle virke som en debat, der hører til på venstrefløjen og de humanistiske fakulteter, men Bagieu får den bragt ned på et niveau, hvor det både er sjovt, farverigt og selvfølgeligt, at bogens kvindelige hovedpersoner agerer som de gør. Samfundet, der stigmatiserer kvinderne, bliver stribernes ”skurke”, som den kvindelige hovedperson gør op med.
Tegneserien er opbygget som et slags katalog over de forskellige kvindeskikkelser: En række korte fortællinger med samme overordnede tema. Vi følger én kvinde af gangen fra fødsel til død. Hver kvinde har sit eget gennemgående farvetema, hvilket gør hver historie ekstra personlig og genkendelig. Hertil afsluttes hver stribe med et dobbeltsidet billede, der malerisk illustrerer den enkelte kvindes skæbne.
Tegningerne er enkle og humoristiske ligesom teksten. Det er lykkes Bagieu at destillere kvindernes lange livshistorier ned til en række korte sætninger og direkte tale. Det, at teksten holdes på et minimum, betyder ikke, at den mangler noget. Tværtimod er det en styrke, at Bagieu formår at give læseren en dybtegående fornemmelse af kvindens liv og univers med kun ganske få linjer til rådighed. Her hjælper tegningerne også til. Bagieu udtrykker med flotte illustrationer de kvindelige hovedpersoners følelsesliv og deres reaktioner til overgrebene på deres personlige valg. Som når svømmeren og filmstjernen Anette Kellerman, der formaster sig til at iføre sig et par bukser, der går til lige over anklerne. De korte bukser resulterer i en ubehagelig kommentar fra en forbipasserende kvinde, der advarer sin søn mod at se på den usædelige kvinde.
Med den forbipasserende kvindes forargede udbrud får Bagieu på en humoristisk facon illustreret, hvordan Anette Kellerman led under samtidens regel- og normsæt. Hun viser, hvordan det ikke er Anette Kellerman, der er forkert, men hvordan samfundet (den vrede forbipasserende) reagerer på en både latterlig og overdreven facon. Det er ”skurken” (den sarte moder), vi griner af.
En anden kvalitet er, at Bagieu ikke lægger fingre imellem, når hun tegner og beskriver de overgreb, kvinderne har været udsat for – også selvom tegneserien ikke nødvendigvis kun er til de voksne. Med dens enkle sprog og de sjove tegninger, vil den også kunne læses af et yngre publikum. Bagieu forsøger ikke at pakke livets virkeligt svære sider væk, men viser dem frem, så læseren kan se, hvad kvinderne har været igennem. Det kan vi blandt andet se på billedet herunder, hvor tegningen tydeligt viser en kvinde, der er blevet banket og mishandlet af sin mand. En situation, der i modsætning til historien om Anette Kellermans korte bukser, også forekommer i dag.
Kvindernes historier er meget forskelligartede og udspiller sig på så forskellige tider og steder som for eksempel i Ndongo (Angola) i 1600-tallet, i Den Dominikanske Republik i første halvdel af 1900-tallet, i Kina i 600-tallet, og i USA i 1900-tallet. To af kvinderne bliver herskere over hele befolkninger. Én bygger en dæmning, der beskytter et fyrtårn. Én lader sit skæg gro, og én bliver filmet nøgen. Altså er det hverken stederne, tiden eller kvindernes beskæftigelse, der samler bogens kvindelige hovedpersoner. Det, der samler dem, er deres styrke. De nægter alle som en at bøje sig for samfundets normer. De vil skabe deres eget liv.
Nogle af kvinderne kæmper mod samfundet for at hævde deres ret til at leve deres eget liv. Andre kæmper med sig selv og den skam, som samfundets opbygning får dem til at føle. Et eksempel er den amerikanske pige Clémentine, der er meget muskuløs og får skæg i puberteten. Hun barberer det af, fordi det skaber negativ opmærksomhed omkring hende, men ender med at lade det stå og leve, som den, hun er.
Onde tunger ville nok påpege, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om alle disse kvinder reelt set ændrede verden, som titlen lover os. Ganske rigtigt er vi ikke oppe på højde med opfindelsen af hverken bogtrykkerkunsten, dampmaskinen, telefonen eller penicillinen. Ikke desto mindre ved alle, at selv en dråbe giver ringe i vandet, og der er ingen tvivl om, at kvinderne har inspireret andre kvinder og øvrige undertrykte minoriteter i samfundet til at kæmpe for deres liv og rettigheder.
SKAMLØS er både humoristisk og letfordøjelig, men essensen af budskabet er både tung og vigtig. Bagieu minder os om, at et lille skridt i den rigtige retning, kan ende med at bringe os langt, hvis vi alle sammen er åbne overfor forandring. Vi er ikke oppe i sværhedsgrader à la Simone de Beauvoir, Judith Butler eller Maggie Nelson. Til gengæld er Bagieus styrke, at hun åbner den identitetspolitiske dør på vid gab, og gør kønspolitikken til et emne for alle. Dem, der ikke er hjemmevante i det identitetspolitiske landskab bliver inspirerede og får forhåbentlig blod på tanden. Dem, der har haft blod på tanden længe, får en anderledes og farverig vinkel på et kompliceret emne foræret – og så får de lov til at grine og trække på smilebåndet.
Alle kan få glæde af Bagieus brilliante humor og sjove, farverige tegninger og billeder. Der var flere af de kvinder, Bagieu fortalte mig om i bogen, som jeg ikke på forhånd havde kendskab til. Det er synd og skam, hvis bogens 15 stærke kvinders historier skal gå tabt. Derfor er det dejligt at se, at en forfatter og illustrator som Bagieu tager historierne op og formidler dem til et bredt publikum, således at arven og styrken fra de viljefaste kvinder kan blive ved med at inspirere og skabe ringe i vandet.
