Og det skete i de dage – Jon Fosse ANDVAKE
Såvel læsere som hovedpersoner må være årvågne i denne fortælling om et ungt pars søgen efter husly. Ingen vil huse dem, men måske er der en plads i herberget?
Citat
…og Asle banker på døren og en gammel kone kommer ud og hun ser på dem og så siger hun ja og Asle spørger om der måske er et værelse at leje i huset og den gamle kone gentager værelse at leje og så siger hun at de må spørge efter værelse at leje hvor de kommer fra og ikke her i Bjørgvin,
’Andvaka’ kunne på norrønt både betyde ’søvnløshed’, ’nattevågen’ og ’årvågenhed’. Alle tre betydninger har relevans i Jon Fosses 74 sider lange fortælling ANDVAKE. Her møder vi det unge ugifte par Asle og Alida, der vandrer rundt i det kolde og våde Bjørgvin for at finde et sted at sove. Med sig har de lidt mad, nogle pengesedler og Asles violin. Andet ejer de ikke. De er brudt op fra hjembyen Dølgen. Asle har mistet sine forældre, og Alida er udstødt af sin mor. Hun er desuden højgravid. Ingen vil huse dem i Bjørgvin, som er den norrønske betegnelse for Bergen.
Er der mon en (jule)klokke, der ringer? ANDVAKE er en smuk fortolkning af evangeliets fortælling om Josef og Maria, men tag endelig ikke fejl. Dette er ikke en historie om håbets fødsel og det godes endelige sejr over ondskaben. Under overfladen lurer noget grufuldt, som aldrig kommer helt til syne. Asle og Alida har kun hinanden. De står sammen mod resten af verden, der vender blikket den anden vej, når de går forbi, men hvordan kommer de så vidt, som de gør? Der er huller i fortællingen, og hvad der ligger gemt af sandheder i dem, kan vi kun gisne om med bange anelser.
De kausale huller er bare ét eksempel på norske Fosses beundringsværdige fortællegreb. Gentagelser og samordnende ledsætninger, kun adskilt af kommaer, gør fortællingen til en opremsning, hvor tale, tanke, nutid og fortid glider sammen og skaber et net, der ofte slører mere end det udreder mysterier. Der ligger et søvnigt slør over sandheden. Læg dertil, at søvn eller mangel på samme tematiseres gennem hele fortællingen. Se blot i denne passage:
– Godt at du har det godt, siger han
Ja vi har det godt, siger hun
og så hører hun havet komme, og havet gå, og månen lyser og natten er som en underlig dag og båden glider og glider fremad, sydover, langs kysten
Er du ikke træt, siger hun
Nej, jeg er lysvågen, siger han
ANDVAKE er en smuk fortælling om at være alene og om at ville gøre alt for at holde fast i det, man har tilbage. Handlingen er henlagt til en tid fjernt fra vores, men fortællingen om de udstødte, der intet har og intet får af de som har, og som så let kan komme til at træde forkert, er stadig aktuel.
Fosses udlægning af juleevangeliet leverer et slidstærkt budskab om næstekærlighed, tillid og overlevelse. Historien vokser langsomt, og jo længere den får lov at slumre i underbevidstheden, desto klarere bliver det, at ANDVAKE holder langt ud over jul.
