Skib ohøj! – Rikke Villadsen IND FRA HAVET
Rikke Villadsen har begået en meget flot og gennemgående vanvittig grafisk roman, som på én og samme tid byder på søulke, rejekællinger, fyrtårnselskere, talende rødspætter og opfiskede babyer.
Citat
Sømandens tågesang:
Ve alle haves vandringsmand
Urolig er hans færd
Som tåge og vind og skum på vand
Og strøm og skjulte skær
Men bærer det mod havets bund
Så mangen sømands kår
Når søen gurgler i min mund
Til dig min tanke går
Det er et sandt virvar af mærkværdigheder, man som læser må trækkes igennem, før man glad og forundret lukker Rikke Villadsens IND FRA HAVET og begynder at reflektere. Hvad skal alt det her betyde? Hvorfor koger en kvinde bryg på stranden, for derefter at hælde det i havet og forføre et fyrtårn? Kan man virkelig få levende babyer og talende rødspætter i sin ruse? Er det bedre at være sømand end fisker?
Selvfølgelig gives ingen svar, og det er heller ikke nødvendigt. For det, som gør IND FRA HAVET til så stærk og gennemført en læseoplevelse, er netop, at den sparker benene godt og grundigt væk under læserens forventning om logiske årsagsforbindelser og jævnt fremadskridende fortællespor. I Villadsens historie ligger vanviddet ikke bare og bobler under overfladen – det sprøjter op af havet og hiver alt med sig ned igen.
Det starter ellers meget tilforladeligt. En gammel vejrbidt fisker stævner ud på havet mod sine ruser. Inden længe bliver han overrumplet af en kraftig havgus, og kun ved en rent lykketræf ramler han ind i den bøje, som markerer placeringen af hans net. Da han får hevet sin fangst ombord, viser det sig, at det eneste, han har fanget, er en baby og en rødspætte – begge heftigt pludrende.
Med deres ankomst begynder fortællingen også at følge andre spor. Vi bæres med mågerne mod land, hvor vi får babyens korte livshistorie, og vi møder fiskerens dæmoniske og rejepillende mor. Alt sammen glidende og flot eksekveret, så man uden at blinke accepterer præmisserne og synker ind i en smuk og symbolladet drømmeverden, hvor vanvid og klarsyn er to sider af samme sag.
Villadsens blyantstegninger har på den ene side et barnligt præg, som også Rikke Bakmans har det. Mange steder kan man ane udviskningerne, og visse motiver, som sømandens pibe og hans kutter, er holdt i en naiv og enkel stil. På den anden side er omgivelserne malet op med en kontrolleret og stiliseret vildskab, som sætter tykke streger under værkets kunstneriske kvaliteter. Mest imponerende er dog fiskerens ansigt. Den mindste ændring i sindstilstand kommer knivskarpt til udtryk, og hans følelser træder smukt og tydeligt frem i de nuancer af grå, som blyanten tilbyder.
Og så kan forfatteren også noget med ord. Sproget slår simpelthen gnister, og der opstår små guldkorn i fiskerens forsøg på at tale som en rigtig sømand. Han er sig pinligt bevidst om, at han helst skal bruge udtryk som ’klyverbom’ og ’snadde’, men i pressede situationer koger det alligevel over for ham, og pludselig fyger det med mindre sømandsagtige eder som ’fuck’ og ’shit’.
Man fatter instinktivt sympati for denne havenes vandringsmand, som endda forsøger at inddrage læseren i sine eventyr ved direkte henvendelser ud af rammerne. Det er et flot greb, og det giver historien en morsom og ironisk overtone, at hovedpersonen er så panisk angst for at blive slået i hartkorn med landkrabberne.
IND FRA HAVET er en smuk og sprudlende historie, som vinder på sine fantastisk udtryksfulde tegninger og sin sproglige legelyst. Det er en udgivelse, som fortjener et stort og bredt publikum.
