At skrive og tie – Herta Müller RÆVEN VAR ALLEREDE DENGANG JÆGEREN
Nobelpristageren Müller besøgte Louisiana Literature i august. Vi kigger nærmere på en af hendes nu genudgivne lyriske lækkerbiskener i lyset af, hvad hun fortalte sit henførte publikum.
Citat
Avisen er ru, men diktatorens pandelok har dog på papiret et lysende skær. Der er pomade i den, og den skinner. Den er af fladtrykt hår. Pandelokken er stor, den driver mindre lokker om på diktatorens hoved. På det ru papir står der: Folkets højtelskede søn.
Det der skinner, kan se.
Pandelokken skinner. Den ser hver dag ud i landet. I avisen er diktatorens billedramme hver dag på størrelse med halvdelen af bordet. Under pandelokken er ansigtet som begge hænder, når Adina lægger dem ved siden af hinanden med håndryggen nedad, ser ud i den tomme luft og indsuger sit eget åndedrag igen.
Det sorte i diktatorens øje er som Adinas tommelfingernegl, når tommelfingeren krummer sig uden at gribe efter noget. Det sorte i øjet ser hver dag fra avisen ud i landet.
’Schreiben ist eine Art von Schweigen ’ – ’At skrive er en form for tavshed’, fortalte Herta Müller et fuldstændig henrevet publikum den 24. august på Louisianas havescene i Humlebæk. Her gæstede hun museets festival bl.a. i forbindelse med den netop på dansk udkomne interviewbog LIVSANGST OG ORDSULT. Horder af mennesker strømmede til, og pressede sig på grund af tung regn sammen i et stuvet telt. Alle for at se forfatteren, som lille af bygning men stor i skriftlig pondus sad tilbagelænet og talte med Niels Barfoed om barndom, om livet i et diktatur og om selve det at skrive.
Müller skriver for og til sig selv, og her er tavsheden en altid nærværende følgesvend, samt et tema, som hun gang på gang tager op. Det er det også i denne genudgivelse af hendes fantastiske RÆVEN VAR ALLEREDE DENGANG JÆGEREN fra 1992, som beskriver tiden før og omkring Ceauşescus fald fra synspunktet af unge intellektuelle i den rumænske by Timişoara.
Hendes skriveproces opstår ifølge hende selv ud fra en viden om, at der for alt, som skrives, er en masse, som ikke skrives. Trykkede stemninger opstår bag det konstaterende symbolladede sprog. Man kan, fortalte hun, i skrivningen ikke præcis genskabe noget, som virkelig er sket. Det er et ’Nichtkönnen’ – ikke muligt.
I stedet får Müller det bedste ud af at bruge de ord, som er tilgængelige. Sproget har sine egne regler og bliver opbygget på en anden måde end den virkelige. Det må hun give sproget lov til. Hermed opstår nye vinkler og indfaldspunkter, som hun ikke tænkte over i det øjeblik, hun selv oplevede brudstykkerne. Oplevelserne bliver delvist konstrueret i sprogets bagklogskab. Det er en opfundet, men ikke forløget realitet, og her ligger en stor forskel.
På denne måde er fortællingen i RÆVEN VAR ALLEREDE DENGANG JÆGEREN også en blanding af Müllers egne erindringer og fiktion. Hovedpersonen Adina er med sine venner i statens søgelys og bliver pga. oprørske tendenser overvåget af Rumæniens efterretningstjeneste, diktatoren Ceauşescus forlængede arm. Dennes magt og usikkerheden, som følger med, er infiltreret overalt.
Historien ses mestendels fra Adinas synspunkt, og herigennem træder uroen og angsten i byen og hele landet tydeligt frem. Indoktrinering, censur og manipulation bliver opfattet gennem blikke, landskabets forandringer, planters vækst og ufuldstændige samtaler. Sproget i bogen er så symbolladet og malende, at man som læser flere gange, frydefuld over stilen, kan vende tilbage til tidligere kapitler og sætninger for at få hele betydningen af det senere beskrevne med.
Da Niels Barfoed på Louisiana spurgte Müller, om man kan forene sig med forbryderne fra dengang, var svaret nej. Man forliger sig ikke med katastrofe. Flere af hendes venner blev henrettet, og hun selv var under konstant forhør indebærende fysisk og psykisk tortur. De som udøvede dette, er stadig stolte over deres arbejde dengang. Der har aldrig været et opgør med gerningsmændene. I stedet er fortielsen og tavsheden stadigt gældende.
Dog bliver Müllers samlede værk og her bogen RÆVEN VAR ALLEREDE DENGANG JÆGEREN en bearbejdelse af denne tavshed, også i kraft af altid at være sig bevidst om, hvor meget man udelader med det skrevne.
—————————————————————————-
Hvis det frister, kan et kort klip fra dagen ses på Louisiana channel, hvor Müller harmes over Putin.