Skyllemiddel hældt i sjælen – NY ISLANDSK POESI
Islændingene opruster. Især de vrede unge mænd synes enige om, at Island i fremtiden skal være kendt for andet end finanskrak på stribe og Iceland Air. Sæt Jóhann Jóhannsson på anlægget og dyk ned i en usædvanlig læseoplevelse.
Digt
vågne
vågne lige endnu en gang med et smæld ind i/kødet kuglen baglæns i røret og pinocchio det er/løgn griber tæt om min pande og det er intet/i vejen og slæbt frem i køkkenet ansigtet trukket rundt om væggene så/det blegner knebet ud af øjnene på en stegepande svulner æg/i varm olie smøre strømførende creme på kønsdelene og/tindingen jeg har aldrig haft det bedre driver under/mig hjorder af mennesker jeg vil stagesætte dem aldrig/stivere forbind tungen og lysken til en skrue ligesom på/en olietanker jeg pakker det med sperm osv og/under osv sejler verden aldrig gladere delfiner/ligesom højtideligt glade i kølvandet gnider nerverne/frem i vævet spiller den niende på en violin af tang kaster sig/kolbøtter hviner – gnider friheden ud i vævet og kommer/på benene det er dagsbefaling hele dagen at ånde det er/livet og kan det blive bedre sig mig sang ko/kunne det overhovedet blive værre – med mere spøgelsesagtig/stemme ja sandelig rimer her på pine/og tiltal mig herre eller du får dødelige sygdomme/dit svin og jeg ved at du vil leve ikke sandt
af Steinar Bragi
Titlen på denne anmeldelse er forfattet af Ingólfur Gíslason. Sammen med 9 andre unge digtere (f. 1971-1985) giver han den golde og afsondrede (dog smukke) ø en alt andet end imødekommende og balsamerende stemme, hvilket også kan gøre sjælen godt. Ny islandsk poesi i Arenas udvalg er ikke nogen entydig størrelse. Det er derimod for det meste en voldsom omgang med sprog og civilisation, der gejsersprøjtende (undskyld!) og svovldampende kan betage og forundre nok en nysgerrig læser.
Udgivelsen er 3. bind i Arenas antologiserie om ny oversat poesi – tidligere udgivelser er NY TYSK POESI (2009) og NY POLSK POESI (2010). Det er et rosværdigt og sympatisk projekt, der tilbyder den nysgerrige danske læser et indblik i samtidens lyriske puls i landene omkring os. Udgivelsens dobbeltsprogede opslag giver mulighed for at studere forskelle og ligheder og få en fornemmelse for det nært beslægtede men kasusprægede, islandske sprog og se oversætterne Nina Søs Vinther, Lóa Stefánsdóttir og Erik Skyum Nielsen over skulderen.
Desværre mangler antologien en indledning til at gøre rede for udvælgelseskriterierne for digtere og tekster og evt. tilbyde nogle mulige forbindelser mellem disse og en åbning til det forholdsvist korte tekstudvalg fra de 10 digtere. Læseren må forventes at have et begrænset kendskab til stoffet, idet mange tekster kun er udgivet på originalsproget. Læseren kunne med andre ord godt være imødekommet i højere grad, end det er tilfældet fra forlagets og redaktørens side, selvom man kan finde enkelte informationer om digternes tidligere udgivelser og baggrund og oversættelsens udfordringer i forfatternoter og efterord. Når det er sagt, udmærker udvalget sig ved nogle især prægnante lyriske lækkerbiskner fra Steinar Bragi, Ingólfur Gíslason, Eiríkur Örn Norðdahl og Sölvi Björn Sigurðsson.
Sidstnævnte triumferer med en gendigtning af Den guddommelige komedie. Sigurðsson placerer ’sin Dante’, Missju, i Reykjaviks underverden, hvor tonen er direkte og kontant i en stil, der både er hverdagslig beskidt og usentimental som sagaens. Her er en pik noget damerne slår deres klo i og putter i paranoiakussen og kunstneren en fordrukken stakkel, der drømmer om støttekroner. Lige hård nok kost for digteren Mussju, der ikke helt kan slippe længslen efter en kvindes ømhed. Han finder en form for lindring i diverse våde varer, indtil han møder sin vejviser og forgænger, Dante.
Gíslason og Norðdahl gør mere direkte oprør imod sprog og tradition. Med det ætsende samfundsrevsende digt:
– Masseødelæggelsesvåbnene er søvnløse/velfærdssamfundet skrogpillet/i halvnord//Vi er den samme misforståelse
Her sammenstiller Norðdahl umuligt upoetiske samtidsgloser med den måske mest præcise beskrivelse af vores post-finanskrise – Vesten som skrogpillet. Gíslason formulerer omvendt, hvad der kunne være en beskrivelse af denne antologi, som jeg vil lade tale for sig selv og direkte til dig kære læser:
– Eller vil du hellere bade dig i vandfaldets støvregn? Se endelig denne bog som et brusebad. Eller et duftlys. En bakterie. En periode i jeres liv. Nogle sekunder. En målestok for varme ved hjerterødder. En iskold tår cola i Helvede.
