Slangen i collageland – Ursula og Julie Andkjær Olsen HAVE OG HELVEDE
Man kunne fristes til at kalde HAVE OG HELVEDE en bibelparafrase forklædt som børnebog, men det er det ikke. Det er et nyt broderet, digt af Ursula Andkjær Olsen.
Ursula Andkjær Olsens nyeste udgivelse er ikke en digtsamling, men et enkelt digt. Enkelt vel og mærke i betydningen antal. For det er alt andet end et ligefremt tekstunivers eller et enkelt grafisk udtryk, man sidder med mellem hænderne. Udgivelsen er et samarbejde mellem den folkekære Ursula Andkjær Olsen og hendes søster Julie Andkjær Olsen. Julie har således stået for at brodere Ursulas tekst og indsætte den mellem et mylder af illustrationer: collager, tegninger, papirklip, akvareller mm. Eller som det meget humoristisk står skrevet i kolofonen: ”Bogen er sat med kædesting.”
Selve teksten er i kraft af den kunstneriske udlevering ikke altid helt let at læse, men på dette punkt minder HAVE OG HELVEDE en del om billedbøger for børn. Underholdningsværdien ligger i lige så høj grad i at gå på jagt i den jungle af billedkunst, som teksten har det med at fare vild i. Tematikken er lidt i tråd med SKØNHEDEN HÆNGER PÅ TRÆERNE en undersøgelse af menneskets møde med naturen.
Egentlig er teksten også en slags collage i sig selv, hvor mange former for tekst væves sammen; og hvor den slange, vi kender fra Biblens 1. Mosebog, slynger sig gennem teksten som den røde tråd.
– Slangen ønskede at lade det navnløse i mennesket blive ved at være navnløst, blive ved at være genstand for definition, være kilde til stadig nye navne og nye ting. I altid. Det var en underlig utopi.
Digtet er en på samme tid rytmisk og pudsig vrængen af den bibelske fortælling om menneskets forfald. Digtet famler sig frem, spørgende, som om sproget er drevet af en nysgerrighed, der får teksten til – til tider – også at overraske sig selv. Hvis sproget havde været et instrument, spiller Ursula det på en måde, så alle de falske toner skaber den smukkeste melodi. Ordene stritter i mange og mærkelige retninger.
– Hjertet i haven i haven/ i haven i/ haven i haven/ i haven/ i/ haven/ i haven det skal nok give lyse/ nætter. Supersuperlyse. Skal/ det for eksempel fortælle/ mig at ensomhed kommer/ før individualitet?
Enkelte steder kammer det desværre over og bliver lidt for oplagt og plat, som når paradis bliver til parafis. Men det er nemt at overse, fordi der på billedsiden er så meget andet der tiltrækker øjnenes opmærksomhed. Digtet står næsten lidt i skyggen af illustrationerne. Især er brugen af koteletter, hakket kalv og flæsk og de andre slags kød, der danner blomsterhoveder eller et vulgært genialt babelstårn fantastiske.
Ifølge pressemeddelelsen er HAVE OG HELVEDE udarbejdet ved, at teksten kom først, hvorefter Julie skabte illustrationerne og kædestingene dertil. De to søstre har planer om at forsøge sig med en modsatrettet arbejdsproces. Det bliver bestemt interessant at se, om der kommer en ligeså underlig og underfundig udgivelse ud af det.
