Sofistikeret ballade fra et uperfekt menneske – Mathilde Walter Clark GIPS
Mathilde Walter Clarks hovedperson i GIPS er en ballademager af Guds nåde. Galde vælter ud mellem linjerne og sidebenene, men bogen løfter sig ikke til mere end ufarlig, god underholdning.
Citat
Står det til mig, er empati forbeholdt verdenshistoriens enere. Der er vel en grund til, at det var Jesus og Buddha, der var Jesus og Buddha, og ikke alle mulige almindelige mennesker. Det er ikke tilfældigt, at disciplene hele tiden gik og klokkede i det. Det er, fordi empati ikke er til at have med at gøre for almindelige mennesker. Men nu skal empati lige pludselig være allemandseje. Så skal man til at gå og sætte parantes om sig selv hele tiden, så man kan indse, at der bag enhver idiotisk handling i virkeligheden banker et stort og gyldent hjerte. Hvis Jesus og Buddha blev ansat i en almindelig dansk virksomhed, skulle de oppe sig gevaldigt, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at blive valgt til månedens medarbejdere.
Det eneste, jeg ved om empati, har jeg fra Karen Blixen. Engang var der en journalist, der beskyldte hende for at være arrogant. Ikke mere end De ville være i min situation, sagde hun. Selvfølgelig var hun arrogant. Hun var berømt, hun var feteret, hun havde kolossalt kunstnerisk talent. Hvilket åbenbart var svært for en jævn avissmørrer som ham at sætte sig ind i. Men Blixen havde set lige ind i hans jævne lille journalistsjæl, hun fattede, at i hendes sted ville han have været akkurat lige så arrogant, for så ville han jo have haft berømmelse, beundring og talent! Se dét er empati. Her var en kvinde, som forstod at sætte sig i andres sted.
Nete Plum laver unoder af den gode gammeldags slags. Det starter i det stille med lidt kogende vand udover manden Jan. Så får hun smag for den forbudte spændings sødme og løsner et bræt i Birkerødhjemmets kældertrappe og stiller endda strategisk en rive nedenfor, så faldet kan blive ekstra slemt. Derpå går det slag i slag med torturleksikon, rockerbank og det der er værre. Stakkels Jan ved slet ikke, hvor farligt han lever livet med denne hundjævel tæt på. Og der er ikke kun tale om konkrete fælder. Nete går heller ikke af vejen for mere psykologisk krigsførsel som at spise p-piller i smug og lade manden tro, det er hans sædkvalitet, den er gal med.
Men hvad driver dog vores kære hovedperson så langt? Det mere end indikeres, at hun keder sig bravt med nabo-skærmydsler i forstadslivet, sit meningsløse job i ’Styrelsen’ (Kafka har ikke levet forgæves) og sin lade mand Jan, der går betydeligt mere op i sin ’teledims’-udvikling end i hende. At koge handlingen ned til en absurd afart af den forsmåede forstadsfrue, der ond i sulet kan finde på sådan cirka hvad som helst, ville dog være at forfladige denne velskrevede roman.
Nete er kropumulig, uperfekt og ikke mindst politisk ukorrekt, og en vigtig pointe er hendes insisteren på at have lov til at være netop det. Undervejs er der flere skarptslebne pointer omkring vores evige trang til at nivellere, forbedre og psykologisere alting, og allerede på side 20 får man som læser et ordentligt dask over snuden med den oplagte udlægning af Nete som frustreret, opmærksomhedshungrende kone. Med den holdning indskrives man pludselig selv som den irriterende, halvdumme veninde Pusle, der i fuld lommefilosofisk alvor foreslår Nete, at hun nok ’et eller andet sted’ savner Jans opmæksomhed. Det er ganske raffineret og vores hovedpersons arrige afvisninger af ethvert tilløb til snusfornuft forløses som forfriskende bidsk satire, hvor man klukkende hænger på.
Hverdagens sociale spilleregler, kolleger og litteraturvidenskab på KUA får et fur, og faktisk er der ikke meget, der går ram forbi Netes rasende subjektive filter. Den distancerende ironi, som gennemsyrer alt, tager dog brodden af komikkens tragiske klangbund, og bogen løfter sig ikke til mere end ufarlig, god underholdning. Hurtigt læst og nem at fordøje. Sprogligt står romanen heller ikke lige så stærkt som forfatterens noveller, men undertegnede var alligevel svært glad for denne lettere psykotiske kvindestemme, der en del mere udadrettet end så mange andre kæmper med normalitetens skyggefulde sider.
