Spøgelser og svenskere i spandevis – Camilla Läckberg FYRMESTEREN


Det syvende bind i Läckbergs krimiserie byder på et mystisk mord og en spøgelsesbefængt ø, men både mord og spøgelser drukner i ligegyldige hverdagsobservationer og kaffepauser.

Citat

I nat havde hun hørt dem. Samme hviskende stemmer, som da hun var lille. Klokken havde været tre, da hun vågnede, og først vidste hun ikke, hvad der havde vækket hende. Så hørte hun dem. De talte sammen nedenunder. En stol skrabede. Hvad snakkede de døde med hinanden om?

Annie og hendes søn er flygtet fra Stockholm til en lille ø, Graskär, nær provinsbyen Fjällbacka i Sverige. Annies barndomskæreste, Mats, findes myrdet i sin lejlighed, og politiet er på bar bund. Langsomt begynder Mats’ fortid at blive gravet frem under den ellers så intetsigende overflade, og politibetjenten Patrick Hedström og hans kolleger bliver hevet rundt mellem mishandlede kvinder, senile pensionister og en rockerbande.

Beretningen om Annie, Mats og den svære efterforskning er dog ikke det eneste FYRMESTEREN handler om: Livet i den lille by og dens indbyggere med alle deres problemer bliver udpenslet i det uendelige. Udover de dramatiske begivenheder i nutidens Fjällbacka bliver man også sat ind i historien om Emilie og Karl, den gamle Fyrmester på Gråskär i 1870’erne, og hvordan rygtet fortæller, at dem, der dør på øen, aldrig forlader den igen.

Et tydeligt tema er afsavn og sorg, og disse følelser går igen hos mange personer i bogen. En forfærdelig trafikulykke præger hovedpersonerne, og ofrene i historien er fysisk mishandlede kvinder. Dette skaber en tragisk stemning, som ikke virker gennemført, da man er ret sikker på en lykkelig slutning. Läckberg prøver at skabe en indsigt i de af menneskets inderste mekanismer, der sættes igang når vi bliver udsat for store psykiske prøvelser, men det lykkedes kun delvist.

I første halvdel af FYRMESTEREN blev jeg helt rundtosset af alle de mennesker, man bliver præsenteret for. Selvom Läckberg skriver som alvidende fortæller skiftes der udgangspunkt for fortællingen på hver anden side, og det bliver svært at huske, hvem der har oplevet hvilken tragedie. Läckberg bruger et letlæseligt sprog, så bogen er ikke svær at komme igennem på dét punkt. Til trods for mord og mishandling bliver intet beskrevet så detaljeret, at det er ubehageligt.

De mystiske omstændigheder ved mordet på Mats lægger op til dramatisk læsning, men den sideløbende historie fra fortiden er ofte mere interessant end den nutidige (nok fordi der her kun er tre personer at forholde sig til, ikke medregnet spøgelser). FYRMESTERENS mange personer og deres problemer, forhold og tanker om dit og dat, er utrolig trælse at skulle igennem. Man skynder sig for at nå hen til det spændende, som så igen bliver afbrudt af irrelevante personlige observationer.

Opklaringen på mordet bliver trukket i langdrag for at holde på spændingen, men jeg havde som læser allerede regnet ud, hvordan det hele hang sammen. Man ender med at spørge sig selv: ’Hvor mange svenske provinsbeboere skal der til for at skrive en krimi?’ og svaret er tydeligvis: alt, alt for mange.

FYRMESTEREN er stedvis en spændende bog, men især i første halvdel af bogen overskygges krimidelen af personernes hverdagsysler og slutningen er forudsigelig.

Skrevet af Mette Skovdal Clausen

Mette er født 1987 og er cand.mag i filosofi. For tiden arbejder hun som tekstforfatter og manuskriptlæser og prøver stadig at finde mere tid til at læse. I sin fritid læser Mette både filosofiske og skønlitterære bøger og har en forkærlighed for så forskellige forfattere som Friedrich Nietzsche, Douglas Adams og Scott Fitzgerald.

Skriv til Mette

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *