Spol frem til ’the money-shot’ – Henrik List SIDSTE NAT I KØDBYEN


Bogen virker som en (for) lang pornofilm – pirrende, gentagende og med meget zoom på et enkelt område. Titelessayet er det forløsende punkt, det man i pornoens verden kalder the money shot, hvor Henrik List giver den gonzo i alle tiders reportage fra en pornomesse i L.A.

Citat

Kønsfeminister, der påstår, at det primært er kvindens anatomi, som udnyttes og gøres til objekt i pornografien, kunne lære noget, hvis de besøgte denne fallosfikserede sex- og pornomesse (..) Jeg stod dødtræt og tømte blæren ude på pissoiret, da en arketypisk pornosteg, danderede ind med et selvfedt smil, et frisk ‘what’s up dude?!’ på læberne og et udtryk i fjæset, som om han få minutter før havde poppet en ladning i munden på den hotteste babe i Las Vegas. Hvilket han muligvis da rent faktsik havde (..) Selv ud af øjenkrogen kunne jeg skimte, hvor stor svaberen var, da han ligesom lod den svuppe ud af sine Levi’s ved siden af. Havde det som en feminist med bittesmå, flade hængebryster, tvunget til at være statist i en Russ Meyer-film. Begyndte svagt at forstå meningen af det ellers patetiske udtryk ‘fornedret’…

Foran Kvindehuset står to kors. På det ene hænger Jørgen Leth og på det andet Henrik List. Dette skræmmebillede hænger i hvert fald i hovedet på Henrik List, mens han skriver essaysamlingen SIDSTE NAT I KØDBYEN. Et kampskrift mod ’forbudsfeministerne’, hvori Henrik List stiller spørgsmålet: ’Er vi virkelig så frigjorte som vi selv tror?’ og bruger 400 sider på at svare ‘Nej – landet er ramt af nypuritansk nedbør.’

I essayet ‘Dydens Drabanter’ påviser Henrik List sexhysteriet i den mediesællert, der handlede om horder af ludere, der skulle til Berlin for at servicere fulde fodboldfans under VM 06. Invasionen af østeuropæiske sexslaver udeblev dog. Det handlede faktisk mere om fodbold end om fisse, men det blev der ikke brugt megen primetime TV på at korrigere. Med overbevisende research gendriver Henrik List flere af sådanne sager, og påviser dermed den forargede stemning, han skriver sig op imod. Til gengæld er essayet for langt, for gentagende og sigter for hårdt og hele tiden mod fx ’feministtågehornet Elisabeth Møller Jensen fra KVINFO’, og det trækker tænder ud af troværdigheden og trætter læseren.

Vores selvforståelse som frisindet nation stammer fra 69, hvor Danmark som det første land i verden frigav billedpornografien. Med den begrundelse, at kun psykopater fortsat ville føle sig draget af pornoen, når den først var tilgængelig. I dag sælger den samlede pornoindustri i verden for 200 milliarder dollars! Efter de frigjorte 90’ere, hvor det blev mere almindeligt at gå på erotiske messer og tage sexlegetøj med hjem til kæresten, vågnede verden – ifølge Henrik List – op til en sexforskrækket modreaktion i det nye årtusinde. Jørgen Leth blev ofret på nypuritanismens bål, antændt af kønsfeminister (hvis rødstrømpemødre i 60’erne så det som en frigørelse at få pornoen gjort fri).

Det er dette frisind i fare, som får Henrik List til at skrive sig gal og til at forsvare (den frivillige) prostitution. Essayet ‘Blues for et horehus’ fra de kokaintilstoppede tidligere tider på Vesterbro lugter lige lovlig meget af nostalgi og romantiseren. Det er helt klart kunden og ikke den prostituerede selv, der taler her. Alligevel fungerer hans forsvar for både porno og prostitution bedst, når han sætter sin egen seksualitet på spil, så det ikke bare er ren te(rr)oriseren mod feministerne, men en form for erfaring, der taler. Som når han skriver sig selv ind i historien som journalist til pornomesse i L.A. i bedste gonzostil efter Hunter S. Thompsons forbillede, hvor jagten på historien er en del af historien. Stilen kaldes ’rock n’ roll i spalterne’, og det er lige hvad det er.

Jeg vil tage Henrik List på hans bærende pointe og tilgive ham resten: Vi må ikke tage frisindet for givet. Ikke alle har lige ’ret’ til at udtrykke deres seksualitet, fx ikke de grimme, de gamle, de handicappede OG heller ikke stripperne og escortpigerne i vort samfund i dag. Det kan derfor anbefales at prøve grænserne for dit frisind af med Henrik Lists SIDSTE NAT I KØDBYEN, inden du trykker på automat-forargelsen.

Skrevet af Jannie Schjødt Kold

Har altid tændt på ord og brugte som barn mere tid i selskab med De Fem end med familien. Rykkede til København og læste Litteraturvidenskab og filosofi, og var i en periode også ugens gæst på Teatervidenskab. Startede sammen med Nanna Goul webmagasinet www.litteraturnu.dk Har gennem tre år arbejdet med kommunikation og ledelse for Dansk Røde Kors i hovedstaden og i to år været skrivende webredaktør hos Egmont Magasiner. Nyder nu at sidde i eget kontor på Vestegnen, hvor hun sammen med journalist Marianne Bindslev driver det journalistiske produktionsselskab Westendstory.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *