Store tanker i New Yorks gader – Teju Cole ÅBEN BY
At læse ÅBEN BY er som at gå tur i New Yorks gader med sin allerbedste diskussionspartner. Og det er godt, hvad enten emnet falder på race, kultur eller miljø.
Citat
Der havde tidligere, gik det op for mig, blot været den allermest spinkle forbindelse mellem os, blikke mellem fremmede på et gadehjørne, en gestus af gensidig respekt baseret på at vi alle var unge sorte mænd; med andre ord baseret på at vi var ”brødre”. Disse blikke blev udvekslet mellem sorte mænd over hele byen hvert eneste øjeblik hver eneste dag, en hurtig solidaritet indarbejdet i det netværk som hver mands dagligdags gøremål bestod af, et blik, et smil eller en hurtig hilsen.
Vores hovedperson og jegfortæller Julius går omkring i New Yorks gader. Her kigger han på dyr og kunst, mens hans tankestrøm berører alt fra psykologiske fænomener til politisk filosofi, slavernes historie og vandrefuglens liv. I krigstilfælde dækker begrebet åben by over en forsvarsløs by, som ikke retmæssigt kan angribes. Selvom Julius virker for stærk til at være direkte forsvarsløs, er der en sårbarhed i hans let ensomme tankestrøm, der gør, at man forstår, hvorfor bogen har fået sin titel.
Julius er født og opvokset i Lagos, og med en tysk mor og en ugandisk far er han ’halvblods’. Ligesom han ikke følte sig forstået af sine jævnaldrende i Uganda, der dømte ham for de muligheder, der måtte følge med hans lyse hud, har han aldrig følt sig forstået af sin mor. Og straks da chancen bød sig flyttede han alene til New York. Her læste han først litteraturvidenskab og siden medicin. Nu arbejder han som psykiater i turnus på et lokalt hospital.
Hans store viden inden for kunst, kultur og medicinhistorie har han med, når han med læseren som sin nærmeste samtalepartner trasker gennem New Yorks skiftende årstider.
Men han inddrager også de mennesker, han møder på sin vej. Og ved at diskutere kulturhistorie med en gallerist på et lille galleri ved Central Park, verden efter 11. september med en marokkansk studerende, der arbejder på en internetcafé, og racespørgsmål med en døende professor i klassisk litteratur, breder han sine refleksioner ud i et nyt perspektiv, der sørger for at læsningen ikke bliver ensformig. For der er ikke megen handling i romanen. Men ligesom der er fremskred i Julius’ gang gennem byen og årstidernes ændringer, er der det i læsningen. Og som læser bliver man ligeså opslugt af Julius’ tanker, som han selv er det.
Sproget er uden dikkedarer og store poetiske armbevægelser. Opmærksomheden bliver vendt mod indholdet af Julius’ tanker og diskussioner fremfor sproget. Og på en måde er det med til at underbygge troværdigheden i romanens umiddelbare skildringer af øjeblikkets tanker.
Men det, der gør romanen allerbedst, er, at Teju Cole ikke lader hverken sin egne eller sin jegfortællers afrikanske rødder være det bærende for romanens fortælling. Sammenlignet med en række af hans (amerikanske) forfatterkolleger med afrikansk baggrund – f.eks. Ngozi Adichie (AMERICANAH) og Taiye Selasi (GÅ VÆK GHANA) – forklarer Teju Cole ikke Julius’ omflakken i storbyens gader med hans etnicitet. Og hvor GÅ VÆK GHANA virker forceret i Taiye Selasi’s stædige fastholdelse af, at det er de ghanesiske rødder, der er grund til en familieopløsning, gør det fortællingen i ÅBEN BY pålidelig, at det mere er Julius’ lette ensomhed i det frie ungdomsliv end hans afrikanske baggrund, der ligger til grund for hans rastløse trasken.
Med ÅBEN BY er Teju Cole blevet sammenlignet med historiens store forfattere og tænkere som Baudelaire, W.G Sebald og Walter Benjamin. Og det forstår jeg godt. For han er dygtig. Rigtig dygtig. Og ÅBEN BY er en af de bedste og mest nærværende bøger jeg har læst i år.
