Storhed og fald – Eric Lerdrup Bourgois og Niels Høffding DANMARK OG NAPOLEON
Ny antologi om Danmarks politiske, kulturelle og militære relationer til Frankrig under Napoleonskrigene retter fokus på et hidtil ubelyst emne. Intentionerne er gode, men kvaliteten er svingende.
Citat
Danmark og Sverige var små skakbrikker i stormagternes – Frankrig, Rusland og Storbritanniens – spil, men begge lande overlevede storpolitikkens turbulente år, dog under nye og anderledes betingelser. Napoleonskrigene lagde altså grunden til en fredeligere sameksistens mellem Danmark og Sverige og i sin yderste konsekvens også til skandinavismen.
Begyndelsen af 1800-tallet var en turbulent tid i Europa. Napoleonskrigene rasede og alliancer blev indgået og brudt i en fart, der ville give selv den mest garvede diplomat sved på panden. Perioden har særlig betydning for Danmark, da det var i denne periode at landet gik fra at være en mellemstor europæisk magt til en småstat. Netop derfor er det interessant med en dansk-fransk vinkel på en periode, hvor det traditionelt er forholdet til England, der har påkaldt sig historikernes interesse.
Målet med DANMARK OG NAPOLEON er en samlet fremstilling af den nyeste viden om emnet. De 15 bidragydere er alle yderst kompetente historikere, men alligevel er kvaliteten af deres bidrag noget svingende. Et af højdepunkterne i antologien udgøres af Lars Bangert Struwes korte og præcise bidrag om den danske neutralitetspolitik i anden halvdel af 1700-tallet. Et andet højdepunkt er Hans Christian Bjergs bidrag om danske orlogsbesætningers ikke ukomplicerede tjeneste i den franske flåde. Heri lykkedes det at beskrive mandskabernes problemer med at tilpasse sig fransk kommando og kultur, samtidig med at det overordnede politiske plan elegant inddrages i analysen.
I den stik modsatte ende finder vi Finn Nerlands beskrivelse af de danske tropper som deltog i en international besættelse af Frankrig efter Napoleons fald. Nerland har tydeligvis spændende kilder til dette hidtil ubeskrevne blad i historien, men formår kun at skabe et skønmaleri, der mangler enhver form for kritisk stillingtagen.
Midt imellem disse yderpunkter står blandt andet Ulla Kjærs bidrag om fransk arkitekturs indflydelse på dansk arkitektur i begyndelsen af 1800-tallet samt Niels Høffdings beskrivelse af danske kunstnere og intellektuelles forhold og besøg i Frankrig i samme periode. Bidragene er bestemt ikke dårlige, men omvendt præsenterer de heller ikke noget, som ikke før er hørt. At klassicismen var den dominerede byggestil i København i slutningen af 1700-tallet og at forfattere og kunstnere som Oehlenschläger, Heiberg, Baggesen og Eggersberg var betaget af Paris´ byliv er standardpensum for enhver gymnasieelev.
Antologiens titel taget i betragtning kan det desuden undre, at Napoleon selv kun optræder som biperson. Det er nemlig først i Lally Hoffmanns efterord, at hans betydning for os i dag tages op.
Bogen skæmmes desværre af, at kvaliteten i artiklerne er så svingende. At læse DANMARK OG NAPOLEON er nemlig lidt ligesom at køre på de tyske motorveje. Nogen steder går det stødt og roligt derudaf mens andre steder er fyldt med bump og huller. Alt i alt er det en udmærket bog Høffding og Bourgois har redigeret, som dog savner nogle virkelig originale bidrag.
