Et studie i vitaminstænger – Magnus Frederiksen KINKY MALEBOG


Malebogstrenden har fået endnu et bidrag: en kinky malebog fyldt med frække ordrebusser, store pikkemænd og feticher, man ikke engang vidste fandtes – farvelægningen falder dog i baggrunden til fordel for humor og brudte tabuer.

Hun fortalt mig efter timen, at hun fandt det utrolig ubehageligt med alle de nøgne mennesker. For det første sammen med en hel klasse – og i særdeleshed “den vrede kvinde” (modellen havde øjenbryn, som ville gøre selv Groucho Marx syg af misundelse). Frøken L. kunne ikke se på de nøgne kroppe uden at føle ubehag og få lyst til at kigge den anden vej. Hendes bekendelser gav mig en strålende idé: Jeg ville lave en malebog, fuld af nøgne mennesker, croquis som brugskunst!

Jeg har tidligere skrevet en anmeldelse af DEN HEMMELIGE HAVE (læs den her), hvori jeg stillede mig uforstående overfor trenden med mindful malebøger. Med deres åh-så-inspirerende blomsterranker og nuttede humlebier. ‘Jeg havde lyst til at tegne en stor fed pik hen over alle de små bier’ skrev jeg. Nu har denne anmelder fået sit ønske opfyldt.

KINKY MALEBOG er præcis hvad navnet antyder. En malebog fyldt med frække motiver – ‘frække’ er ikke engang dækkende: med bogens mange tegninger rammes de fleste feticher tænkelige (heldigvis uden de ulovlige af slagsen). Fisting, bondage, voksenbleer, alskens sexlegetøj og en nøgen fyr i vaders, for bare at nævne nogle stykker.

Udover de mange tegninger er der indtil flere ordrebusser, forbind-prikkerne og labyrinter (‘Find vej til hullet’ – jep). Opgaverne er sjove og opfindsomme, mit ordforråd er blevet udvidet gevaldigt med termer som ‘vitaminstang’, ‘bollesprøjte’ og ‘ynglekæp’. Hvis man ikke er al for bly en viol, er disse små opgaver morsomme og hyggelige. Man kan derudover lære at tegne en erigeret penis og en vagina – hvis man ikke kan det i forvejen.

Selve malebogs-delen af KINKY MALEBOG siger mig, som det var tilfældet med DEN HEMMELIGE HAVE, ikke så meget. Jeg er bare ikke tålmodig nok til at give mig hen til farveblyanten. I KINKY MALEBOG er der desuden den forskel, at de fleste af tegningerne har ret store flader, og mange af dem er mennesker, som jo egentlig skal farves med én farve over det hele. (Det må man selvfølgelig selv bestemme, jeg er bare ikke kreativ nok til at lave en overbevisende full-body tatovering med en blyant). Dermed bliver selve male-processen kedeligere, omend motiverne er sjovere.

Jeg formåede faktisk at farvelægge hele to tegninger i KINKY MALEBOG: en rabbit-dildo og denne flotte dame, der hygger sig med en stor isvaffel:

Kinky Malebog

Så KINKY MALEBOG har alligevel inspireret mig mere end andre malebøger. Den er sjov. Den tager ikke sig selv for seriøst. Den forpligter ikke til en følelse af enten suveræn afslapning eller dårlig samvittighed over manglen på samme. Malebogen bliver nok ikke taget synderlig alvorligt – ‘der er en nøgen mand med cowboy-hat, fnis’. Og det er fint nok. Men det er faktisk befriende, at se så mange seksuelle præferencer udpenslet (bogstavelig talt), og gengivet uden fordomme. KINKY MALEBOG er bare ét lille bidrag til en friere og mere åben fremstilling af sex og seksualitet, og det kan man kun være taknemmelig for som et moderne, seksuelt menneske.

Som manden bag, Magnus Frederiksen, skriver i introduktionen til malebogen, er den et resultat af mødet med en person, der fandt den nøgne menneskekrop ubehagelig. Vores kroppe, og vores seksualitet, skal ikke dækkes til i skam – okay, det er vist ulovligt at have sex på åben gade (straffelovens §232), men jeg mener ikke, at der er grund til at skamme sig over sin egen natur, så længe den ikke gør andre fortræd, forstås. Og derfor er KINKY MALEBOG et bedre bidrag til reolen end snerpede snerleranker.

Jeg vil personligt anbefale KINKY MALEBOG. Selvom malebogstrenden ikke har fanget mig, pikkemand or no pikkemand, er malebogen med til at bryde et tabu. Og den ér sjov. Giv den til din bror, din kæreste eller dig selv i bagjulegave – hvis du eller modtageren er fan af farvelægning, er det bare en bonus.

Skrevet af Mette Skovdal Clausen

Mette er født 1987 og er cand.mag i filosofi. For tiden arbejder hun som tekstforfatter og manuskriptlæser og prøver stadig at finde mere tid til at læse. I sin fritid læser Mette både filosofiske og skønlitterære bøger og har en forkærlighed for så forskellige forfattere som Friedrich Nietzsche, Douglas Adams og Scott Fitzgerald.

Skriv til Mette

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *