Sublim pakistansk socialrealisme – Daniyal Mueenuddin ANDRE STEDER, ANDRE DRØMME
ANDRE STEDER, ANDRE DRØMME er en elegant mosaik af vidunderligt velfortalte noveller, der giver et medrivende og paranoiablottet indblik i et feudalt samfund på landet i Pakistan.
Citat
Han klarede sig overmåde godt i kraft af sit talent for at snyde elektricitetsfirmaet; han gjorde det ved at sænke antallet af omdrejninger på målene, og han gjorde det så snedigt, at hans kunder kunne fortælle ham præcis, hvor meget de ønskede at spare hver måned, og han kunne ramme det ønskede mål inden for hundred rupi. I denne pakistanske ørken bag Multan, hvor rørbrøndene var i gang dag og nat, overgik værdien af Nawabs påfund værdien af de vises sten. Nogle mente, at han brugte magneter, andre sagde svær olie eller porcelænsskår eller en substans, han fik fra bistader. De mere skeptiske hævdede, at han havde lavet en aftale med dem, der stod for målingerne. I hvert fald var han takket være sine numre sikret ansættelse både på og uden for K.K. Harounis jordbesiddelser.
De otte fortællinger i ANDRE STEDER, ANDRE DRØMME er indbyrdes forbundet på kryds og tværs. Verdens navle er et landbrugsområde i Pakistan nær Indusfloden, og her er den aldrene adelsmand K.K. Harouni guldkalven, som alle danser omkring. På Harounis gods og i de omkringliggende landsbyer slider, slæber og snyder fattige bønder og tjenestefolk sig til smør på brødet, mens jetsettet sipper drinks ved swimmingpoolen i overdådige haver.
At tale om social ulighed er en håbløs underdrivelse, og de enkelte noveller portrætterer personer fra hver ende skalaen. Ét har man tilsyneladende til fælles, nemlig en villighed til at se stort på moral, ret og lov, hvis man øjner chancen for at rage til sig. For i det feudale samfund gælder reglen: Har du penge, så kan du få, men har du ingen… ja, så er du ikke en skid. I den forstand kan novellerne læses som en kritisk kommentar til det politiske og sociale gedemarked, der hersker i Pakistan.
I sin simple, fine og beskrivende fortællestil er Mueenuddin imidlertid hverken dømmende eller bedrevidende, og heri ligger en af bogens største styrker. Som læser føler man, forunderligt nok, en inderlig empati for karaktererne – uanset om det drejer sig om fattige stakler eller afstumpede overklasseløg. Det kan vi takke forfatterens skarpe menneskeblik for, og det gør fortællingerne til andet og mere end unuanceret samfundskritik ved at give dem et elegant eksistentielt islæt.
Hver af de otte fortællinger emmer af poetisk melankoli, og sammen maler de et billede af et samfund, der i mere end en forstand er uendeligt fjernt, men som forekommer eventyrligt nærværende. Mueenuddin selv er rigtig nok uddannet i USA, og hans fortællinger har været trykt i mange vestlige medier. Men selvom forfatteren overvejende skriver til et vestligt publikum, kan man virkelig mærke, at han – i både overført og bogstavelig forstand – har fingeren i jorden i Punjab i Pakistan, hvor han driver et landbrug sammen med sin kone. Historierne fremstår knivskarpe og exceptionelt troværdige. I den sammenhæng er det i øvrigt en lettelse, at vestlig islam- og terrorparanoia ikke stjæler billedet. Og det til trods for at det er selveste Salman Rushdie, islamsatirens stamfar, der har håndplukket novellerne i samlingen.
ANDRE STEDER, ANDRE DRØMME blev i 2010 tildelt Commonwealth Writer’s Prize for bedste skønlitterære debutbog og har desuden været shortlistet til Pulitzerprisen og The National Book Award. Det er efter min mening imponerende, men ikke det mindste overraskende. For den er ganske enkelt en fremragende læseoplevelse og afgjort noget af det bedste, jeg har læst fra de kanter.