Sveamor eller Dus med dyrene – Selma Lagerlöf NILS HOLGERSSONS FORUNDERLIGE REJSE GENNEM SVERIGE
For første gang udkommer fortællingen om den lille Nils Holgerssons meritter i en uforkortet og dertil fremragende nyoversat udgave. Det viser sig, at der er nervepirrende oplevelser og svensk kulturhistorie nok til samfulde 536 sider.
Et år før NILS HOLGERSSONS FORUNDERLIGE REJSE GENNEM SVERIGE kan fejre 100-årsfødselsdag, bliver vi mindet om, hvor både farefuld og moralsk opbyggelig en flyvetur skåningen Nils Holgersson var på i et af sine unge år. På trods af sin lettere altmodische stemning kan Lagerlöfs underholdende geografibog – oprindeligt et bestillingsarbejde fra den svenske folkeskolelærerforening – stadig lære os om hævn, gerrighed og næstekærlighed. Og minde os om, at vi skal være gode ved hinanden og dyrene….
Bogen indledes af den eventyrlige formalitet ’Der var engang’, hvilket er væsentligt for at få læseren til at hoppe på historien. Den uartige Nils vil hellere lege med sin fars bøsse end at tage med i kirke på denne søndag morgen sent i marts. Mens Nils sidder hjemme og sover over Luthers postil, dukker den lille nisse fra mors dragkiste op. Nils får med sin drilagtige natur fanget nissen, som snart slår ham bevidstløs.
Da Nils vågner, er verden vokset – eller er han selv blevet lille? Ved et tilfælde hænger Nils om tamgåsen Mårten Gases hals, lige da denne har sat sig for at flyve nordpå med vildgæssenes træk. Og således går det til, at Nils Holgersson fra Västra Vemmenhög kommer ud på sit livs rejse gennem et forårskoldt, sommervarmt og efterårssvalende Sverige.
Herefter følger vi Nils på den strabadserende tur fra Skåne til Kebnekaise. Som en del af vildgåseflokken bliver han hurtigt dus med dyrene og kan tale med dem, som han taler med menneskene. Den dobbelte talegave og hans lille størrelse er et effektivt våben i kampen mod de ondsindede væsner, de møder på deres vej. Ikke sjældent redder Nils sit eget og andres skind ved snarrådighed og et godt hjerte. Den kristne morale er tydelig: Den, der er god mod andre, skal selv få det godt. Førergåsen Akka indpoder sit følge, at selvom den lumske Smirre Ræv vil gæssene det ondt, så skal de være gode ved den, for staklen ved ikke bedre.
De indlejrede fortællinger indfører elegant læseren i svensk befolkningsudvikling, landskabssærkender og kulturhistoriske anekdoter og efter endt læsning står Tåkerns fugleliv og Faluns malmværk lige så klart som slottet i Uppsala og Södermanlands frodige have. Som i alle gode dyrefabler kan mennesker, dyr og natur ikke kun tænke og tale, men også eje en metafysisk længsel, her på Kullen og med nyt komma:
– En sådan længsel efter det uopnåelige, efter det bag livet skjulte, følte dyrene kun én gang om året, og det var den dag hvor de så den store tranedans.
Det er en stor fornøjelse at læse Lagerlöfs kloge Sverigeshistorie, klædt som eventyr. Når Nils er vel af sted, er det bare at læne sig tilbage og følge med på en eventyrlig rejse gennem et eventyrligt land. Ha en trevlig resa.
