Tæt talk – ROSKILDE FESTIVAL 2015
Efter tirsdagens arrangement i Forfatterskabet er der ingen tvivl: Folket vil have poesi på deres festival, og den må simpelthen have noget mere plads.
Vi er er nået til tirsdag aften, og de foregående dages indsats begynder at kunne ses på festivalhorderne. Alligevel er der ingen, der skal sige om ungdommen, at den ikke gider fordybelse – kapaciteten på det lille spejltelt er fuldstændig maxed out, og folk står i en alenlang kø for at få deres sidste skud live-litteratur i denne omgang.
De foregående dages mikrofonfrie intimitet lader også livet tirsdag aften. Selvom tanken egentlig er rigtig – at arrangementets besøgstal fordrer noget forstærkerkraft – så når lyden, og dermed ordene, ikke ud af teltet. Der må tysses en del på den utålmodige stime uden for teltet, hvilket på en måde altid giver en lidt komisk kontrast på et sted som Roskilde.
Tirsdagens tematiske ramme for Forfatterskabet er Ungdomsliv/ Jagten på mening/ Findes den? Af de tre inviterede forfattere Sigurd Hartkorn Plaetner, Christine Lind Ditlevsen og Caspar Eric er det de to førstnævnte, hvis tekster bedst lader sig læse i rammen. Der er en vældig dosis ung sex i Plaetners tekst, og hans humoristiske og konverserende stil rammer publikummets aftenstemning perfekt. Ditlevsens tekst mobiliserer heroverfor den unge vrede i sit portræt af nogle familieforhold, der er mindre end perfekte.
Caspar Eric kommer på og vender sig ud mod de af os, der er stimlet sammen i indgangen. Ud over at læse op fra sin første bog 7/11 har han medbragt nogle tekster fra opfølgeren NIKE, der byder på mere af digterens casual vokabular, men i et mere indigneret toneleje.
I den efterfølgende diskussion blev der spurgt ind til, hvorvidt netop indignation og søgen på mening i grunden er ungdommelige fænomener, og i hvert fald Caspar Eric afviste det blankt:
– Min mormor synes også ting er fucked.
Men der er andre ord end det talte på Roskilde Festival. Onsdag er nemlig dagen, hvor festivalpladsen åbner, og hvor de fleste kvadratmeter tekst bliver vist frem. Her tænker jeg på festivalens imponerende graffitivægge. Graffittikulturen lever på bedste velgående her, hvor det visuelle element af skriften og bogstavudformning bliver dyrket.
Efterhånden som opvarmningsdagene går og musikken brager, kan man se tilbage på et litteraturprogram, der har budt på højt indhold, men som savner plads at folde sig ud på, både i fysisk og tidsmæssig forstand.
Man kan også diskutere indslagenes relativt sene placering ud på aftenen. Én festivalgæst foreslog en model, hvor man kunne lytte til oplæsningerne i hovedtelefoner. Ikke dårligt tænkt. Herfra skal der i hvert fald lyde en klar opfordring: Gode gamle Roskilde, lad poesien flyde frit!
Læs hele vores dækning af Roskilde Festivalen 2015
Ordentligt udeklima – ROSKILDE FESTIVAL 2015
