Tag trusserne af og tis i koppen – Bjørn Rasmussen og Rikke Villadsen 9 PIGER, LIFTET
Den jyske idyl er i opløsning, og samarbejdet mellem Villadsen og Rasmussen fungerer optimalt med sin urovækkende dialog og mørke tegninger.
Citat
Der var så dejligt ude på landet. Det var sommer. Kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik… storken. Der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk. For det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om… rundt om ager? Rundt om ager og eng var store skove og i skovene så dybeste søer… Så beplantede øjne i vand.. Nej… Jo…Jo der var rigtignok dejligt derude på landet. Midt i solskinnet lå et gammelt palads… Eller på en solrig plads stod et gammelt palads og begyndte at vand… Eller rundt om markerne var vand, så det land der er beplantet med hans øjne… Nej?… Nej…
De klassiske startsætninger fra DEN GRIMME ÆLLING bruges som idyllisk intro til denne mørke tegneserie. Men som man ser i citatet, dekonstrueres teksten hurtigt. Fortælleren bliver i tvivl om sin egen historie og afbryder og korrigerer sig selv. Den landlige idyl slår revner. Den får noget faretruende over sig. Jorden bliver besjælet, men på en uhyggelig måde. Hvad er disse beplantede øjne? Hvad eller hvem er plantet?
En pige vokser op af Jyllands muld. En hånd, så et ansigt og til sidst en lille krop. Hun får et lift af en lastbilchauffør, som samler hende op på den dunkle landevej. Et eventyr af en helt anden slags end H.C. Andersens er under opsejling.
Hvis man før har stiftet bekendtskab med Villadsens tegneserier, blandt andet hendes rablende IND FRA HAVET, og med Bjørn Rasmussens kropslige fascination, kan man måske forestille sig, hvor godt et samarbejde mellem de to kan være. Rigtig godt!
Tekst og tegninger komplimenterer hinanden i LIFTET og driver handlingen fremad. I takt med dette bevæger lastbilen sig i rivende fart gennem Jylland, akkompagneret af Schuberts UNFINISHED SYMPHONY på bilradioen, mens de to hovedpersoner sidder ganske stille i vognens klaustrofobiske førerrum.
Stilen i LIFTET henleder tankerne på gotiske tegninger af små mørke piger, men er også så meget mere end det. Der er kælet for detaljen, og ansigtsudtryk og bevægelser er fanget med en nøjagtighed, som gør en yderligere fortællerstemme end den i indledningen overflødig.
Lastbilchaufføren giver den lille pige cola og udspørger hende om hendes ærinde alene så sent. Han har ingen intention om at få hende tilbage til de forældre, han regner med hun har. Til gengæld er han meget interesseret i at få hende til at tisse i sin kop.
Chaufføren gør i tegneserien meget ud af at fortælle om, hvor mange svin der kunne have samlet den lille pige op. Interessant nok bliver han selv sidst i albummet tegnet med tryne og noget der ligner en grisefod. Lige fra turens begyndelse viser der sig i samme kontekst ubehagelige, klistrede undertoner i samtalen mellem pigen og ham.
Pigen skal nordpå. Hun skal besøge Vilhelm, som giver hende muligheden for at blive en rigtig pige med ’rigtige børn, og en rigtig hund, og et rigtigt hjerte, der bare slår… og slår… og slår…’.
Intet er, hvad det ser ud til, og alt er i udgangspunktet muligt i dette eventyr tegnet i smukke, sort-hvide, stregede tegninger og med en dialog, der er lige så uskyldig fra den enes side, som den er faretruende fra den andens. Handlingens klimaks overrasker. Det meste her overrasker, og det er, som før nævnt, skrækkeligt godt.
Denne er første bog ud af en serie på ni. Det skal blive spændende at se, hvilke andre otte piger makkerparret Villadsen og Rasmussen har tiltænkt deres læsere, som skal følge dem ’på jagt eller på flugt’.
