40 resultater
Josefine Graakjær Nielsen debuterer sikkert med langdigtet ROSEBUD, der både sløvt og skarpt handler om kærlighed og sorg. Og det er faktisk ret uhyggeligt.
Af Felix Rothstein.
Der lurer både noget morsomt og noget ganske opgivende i QUICK FOOD’s små tekster om Ibens dagligdag i caféen i Bilka. Hindsgaul har skrevet en finurlig fin debut.
Af Mathias Ebbesen Jensen.
Sabina Erbillor har med DEBIL TUR-RETUR begået en udmærket og ganske underholdende debut. Karaktererne er dog på grænsen til at være mere simple end godt er.
Af Noa K. Hansen.
HYBRID er et æggende billedmorads, forgabt i forgangne tider og grebet af dødens skønne kropsopløsning. Ninette Larsen skriver lidt vel smykkede men smukke tekster
Af Benedicte Gui de Thurah Huang.
Christian Frosts debuterer med en usædvanligt kompleks og underholdende krimi, som bestemt kan anbefales til de lange efterårsaftener.
Af Mette Hammerich Caserta.
#totusindogfjortenforevigt står det på digtsamlingens omslag. Og med udgivelsen er livet som senpubertær anno 2014 trykt sort på hvidt. Det er smertende godt. Præcis som digterjegets liv.
Af Mona Munck-Lindblom.
Nervernes adresse er kroppen og dens nære slægtning sanseligheden. I NERVERNES ADRESSE bliver vi budt et forundret og fint velkommen til dér, hvor Lea Marie Løppenthin bor.
Af Mette Hammerich Caserta.
Brixvolds digte fortæller i salver af adjektiver og sammensyede ord. Det går hidsigt råbende og farligt derudaf, men de taber desværre kraft netop i viljen til at beskrive.
Af Nanna Storr-Hansen.
Catherine François debuterer med knappe digtsekvenser, der på en legende måde undersøger det intime via et punktligt, organiserende greb. Legen ender dog lidt slapt.
Af Nanna Storr-Hansen.
Kinesisk-amerikanske Yiyun Lis mesterlige fortællinger er fulde af onkler og bedstemødre, hemmeligheder og sorg fra et Kina, der er splittet mellem fortid og fremtid.
Af Felix Rothstein.