7 resultater
Dostojevskij kalder selv denne tidlige mini-roman for sentimental. Det russiske følelsesspil tangerer det overdrevne og spejler både kendte og ukarakteristiske sider af forfatteren selv.
Af Mette Skovdal Clausen.
Dostojevskij har formået at skrive en vaskeægte sæbeopera med så megen dybde, at man ville tro det uforeneligt. Intet mindre end et intrigant mesterværk fra en af litteraturens kæmper.
Af Mette Skovdal Clausen.
Hvad den ellers så selvsikre verdensmand, Veltjaninov, af tidligere dadelværdige ugerninger har kunnet henkaste med en ligegyldig latter, tynger ham pludselig med moralske spekulationer. Noget har bragt vor hovedperson ud af fatning i den glimrende, men knap så kendte DEN EVIGE ÆGTEMAND af Fjodor M. Dostojevskij.
Af Mathias Ebbesen Jensen.
Der findes kunstkritikere, der ikke blot besidder den nødvendige faglige viden, men også en indsigt, en livserfaring og et format, som løfter kunstkritikken op på niveau med selve kunsten. En sådan kritiker er Milan Kundera.
Af Lone Højgaard Viemose.
I dette tidlige værk ses ikke bare kimet til Dostojevskijs store romaner, men også til den modernistiske grundtematik, hvor splittelsen spiller mennesket et puds. Skildringen af den (selv-)forfulgte embedsmand Goljádkin er simpelthen i mesterklassen
Af Rebekka Byberg.
Der bliver satset alt i det store spil om penge, kærlighed og ære i Dostojevskijs lille roman. Formuer bliver spillet op ved rouletten, familier går fallit, og den ulykkelige kærlighed ødelægger mennesker. Der er lidenskab og højt spil for alle de lånte penge.
Af Redaktion.
Kan det på nogen måde forsvares, at et menneske tager et andet menneskes liv? Det spørgsmål stillede Dostojevskij i sin tid, og nu stilles det igen, men på en ny måde, i Susannes Stauns glimrende roman.
Af Marianne Kiertzner.