45 resultater
Mara Lees roman river mig med, den river også en hel del staffage og overprydet floskelsprog med. FUTURE PERFECT er for meget og for styret og for ført. Men den er også en intrikat og forførende roman, der fortæller vigtigt om magtstrukturer og sprog
Af Benedicte Gui de Thurah Huang.
NIELSINE er en virkelig god bog og en flot debut. Fantastisk tone, vanvittigt velskrevet, humoristisk og et vellykket portræt af en ung kvinde midt i en orkan af liv, rod og kærlighed.
Af Anna Møller.
Jensen & Dalgaard hiver Viggo Stuckenberg op fra litteraturhistoriens dyb og giver moderne læsere tre rørende og sitrende fortællinger om ulykkelig kærlighed. Desværre er VALRAVN – HJEMFALDEN også blevet udsat for en misforstået modernisering.
Af Felix Rothstein.
KANINENS ÅR spejler en kvindes nu og hverdag, så både gode og dårlige sider kommer til deres ret. Det er et øjebliksbillede, javist, men ikke desto mindre et præcist et af slagsen.
Af Sidsel Kirstine Harder.
Ingeborg Stuckenberg skriver skyggerne frem i solskinnet og skaber et univers, som er både blidt og brutalt. Liv og værk flettes godt og grundigt sammen i hendes forsinkede SAMLEDE VÆRKER.
Af Julie Lystbæk-Hansen.
Med en lethed der er uvant i Karen Blixens forfatterskab, er GENGÆLDELSENS VEJE lettere fordøjelig end de fleste andre af baronessens værker. Resultatet er uhyggeligt godt.
Af Mona Munck-Lindblom.
Catherine François debuterer med knappe digtsekvenser, der på en legende måde undersøger det intime via et punktligt, organiserende greb. Legen ender dog lidt slapt.
Af Nanna Storr-Hansen.
Jan Kjærstad har endnu engang skabt en kompakt og ultralitterær fortælling om et norsk geni. NORMANS OMRÅDE handler om Den Store litteratur og Kærligheden. To størrelser der, i Kjærstads optik, har svært ved at dele territorie. Jan Kjærstad er tydeligvis en sproglig ekvilibrist, men i dette tilfælde synes talentet mærkelig uforløst.
Af Benjamin Kongsted.
Olga Grjasnowa vil skildre globalisering og identitetskrise, men samler det i pæn romanform om kærlighed. Masja elsker Elias, så Sami, lidt Ismael. Indtil en blå kjole forløser historien. Indimellem det hele skaber døde harer, landskaber fra Thüringen og for meget makeup en fin uro.
Af Benedicte Gui de Thurah Huang.
Selv om den ikke giver svar på, om det ville være en fordel eller ej, hvis vi udviklede vinger, er Morten Søndergaards nye digtsamling en udforskning af kroppen og verdens grænser. Det er en virtuos legende nysgerrighed, der driver sproget. Det er fedt!
Af Mona Munck-Lindblom.