Tankernes robinsonader – Judith Schalansky ATLAS OVER AFSIDESLIGGENDE ØER
Judith Schalansky har skabt et enestående værk, der poetisk tårner sig op som ølandskabernes vindomsuste vulkantoppe.
Citat
Mens virkelighedens absurditet fortaber sig i de store landmassers relativerede vidder, ligger den her åbent fremme for dagens lys. Øen er et teaterrum: Alt, hvad der sker her, fortættes næsten automatisk til historier, til kammerspil i intetheden, til litterært stof. Specielt for disse historier er, at sandhed og digtning ikke er til at holde ud fra hinanden, at virkelighed bliver til fiktion og fiktion til virkelighed.
Hvad er dette for en slags bog, denne utroligt smukke blå og orangefarvede indbundne udgivelse fra Forlaget Vandkunsten?
Det er til dels en klassisk kortoptegnelse, et atlas med opmålinger, indeks, stikordsregister og nøje geografiske og tidslige placeringer. Og så er det lyriske, fantastiske skønlitterære fortællinger. Her er historier om skibet Bounty, om Napolen, Robinson Crusoe og Amelia Earhart. Og også om eventyrrejser, dyreliv, krat og sletter, sygdomme, slavefrasættelser og ensomme selvudråbte kejserdømmer.
Schalansky har udvalgt halvtreds øer, som hun aldrig har været på, og ved hun aldrig kommer til at besøge. Hun er opvokset i Østtyskland, hvor rejsefrihed var ikke-eksisterende, og atlasset er en slags fortsættelse af de ‘fingerrejser’, hun foretog i diverse atlasser som barn.
Den smukke grafik i bogen har hun selv stået for og har malet øerne i målestokken 1:125.000. Til hver af disse dragende billeder hører en sides tekst. Lige præcis omfattende nok til at fortælle hver deres yderst forskelligartede miniudsnit af øernes historier.
Schalanskys forord til disse udsnit er en forklaring af hendes egen personlige baggrund for at lave bogen, samt et syn på verden og disse øer som værende både en redning, et levende billede af en utopi og et fængsel. Kapitlet hedder ‘Paradiset er en ø. Det er helvede også.’ Dette illustrerer den dobbelthed, som ligger implicit i enhver forestilling og virkelighed om disse ensomme bastioner.
Det at opdage, ja opfinde nye verdener ved at give dem(nye) navne og lave optegnelser over dem er et tema i bogen – en udøvelse af kolonialistisk magt. De, der har magten til at navngive, har magten til at råde. Og de nytilkomne råder langtfra altid vel.
Et af eksemplerne på stadig nutidig åbenlys kolonialistisk magtmisbrug er historien om Diego Garcia (Chagosøerne), placeret i midten af Det Indiske Ocean, men annekteret af Det Forenede Kongerige (UK). I sluttresserne har man fra kolonialmagtens side tvangsflyttet alle 500 familier, som oprindeligt stammede fra øen, til Mauritius. Siden har man udliciteret øen til USA, der nu har oprettet en feriedrøm af en militærbase med navnet St. Justice. Familierne forsøger stadig at vende hjem, men har det britiske imperium imod sig.
Denne er kun et af eksemplerne på det vide spænd af de mest fantastiske historier. Forfatteren formår at skifte mellem f.eks. de samfundskritiske kommentarer som i ovenstående, viderefortælle gamle folkesagn og selv fungere som eventyrer, så hun og hendes læser sammen tager på de mest utrolige rejser i tid og rum.
Rejser i sindet. Måske en kliche, men i dette tilfælde så overordentligt sandt.
—————————————————————————————————————————————
Vandkunsten er før blevet rost hos LitteraturNu for smukke udgivelser. Se bl.a. vores omtale af DE ELENDIGE og 1001 NATS EVENTYR
