Tegneseriesalon på Literaturhaus
Dansk Tegneserieråd stod bag søndagens ’Tegneseriesalon’, i hvad der forhåbentligt kun er begyndelsen på en række arrangementer med tegneserien i centrum.
Det var med stor optimisme, at jeg sent søndag aften forlod Tegneseriesalonen på Literaturhaus. Mens størstedelen af Danmark sad foran Forbrydelsen, sad en flok tegneserieentusiaster til Tegneserierådets første officielle arrangement siden dets grundlæggelse for et halvt år siden.
Dansk Tegneserieråd er indtil videre noget af en solstrålehistorie. Det blev skabt for at højne viden om tegneserier og styrke formidling og forskning af tegneserier. Dets bestyrelse består af skabere, forlæggere, forskere, bibliotekarer, oversættere, kritikere og boghandlere, og det er faktisk lykkedes at få alle implicerede til at støtte op om organet med stor entusiasme. Der arbejdes på en lang række projekter, som næstformand Carsten Søndergaard fremlagde på salonen, bl.a. en tegneserieskole, et tegneseriemuseum, en hævning af kulturstøtten, og et akademisk fremstød i forbindelse med tegneseriefestivalen komiks.dk 2010.
På Tegneseriesalonen var det kritikere og anmeldere der kom til orde. Der var inviteret en imponerende række tegneseriekritikere til at debattere tegneseriens status. Desværre var der et gevaldigt mandefald grundet sygdom (eller Forbrydelsen?), så hele tre af de syv indbudte kom ikke. Det var noget af et slag, for jeg havde personligt glædet mig ekstremt meget til at høre Jakob ’Troldspejlet’ Stegelmann snakke, og måske få nogle anti-ældningstips, nu hvor man snart bliver 30. Men trods reduceringen var de fire fremmødte absolut også værd at høre på, skal jeg love for!
Panelet bestod af Søren Vinterberg, litteratur- og tegneserieanmelder fra Politiken og desuden oversætter af tegneserier, Henry Sørensen, skribent for det danske tegneserietidsskrift STRIP! og tegneserieskaber, Kristian Lindberg, film- og tegneserieanmelder fra Berlingske Tidende, og endelig Christian Monggaard, film- og tegneserieanmelder fra Information. Hver af gæsterne var blevet bedt om at tage et værk med, som de havde noget af sige om, og hele herligheden blev kyndigt og kækt dirigeret af tegneserieskaber og formanden for Dansk Tegneserieråd, Thomas Thorhauge (der for nyligt udgav den imponerende KOM HJEM).
Vinterberg havde taget den flotte samlede NESTOR BURMA-boks med fra forlaget Faraos Cigarer, tegnet af franskmanden Tardi over Léo Malets hårdkogte knaldromaner. Ikke et nyt værk (fra 1982), men Vinterberg var meget begejstret over disse europæiske albums, som han så også selv har oversat. Især mennesketegningen, som blev sammenlignet med Hergés og Carl Barks’, blev fremhævet som en af de store kvaliteter, og selvfølgelig Tardis evne til at tegne (især våde brosten), som da også er imponerende.
Monggaard ville også have taget Tardi med, men måtte så vælge noget andet og havde derfor den danske tegneserieantologi fra Aben Maler FROM WONDERLAND WITH LOVE med. Han fremhævede især danskernes evne til at bruge tegneserieformen, og tegningerne, som værket her blev et eksempel på, men efterlyste nogle stærkere historier.
Henry Sørensen blev sat lidt på pinebænken af Thorhauge, da han skulle definerer begrebet ’graphic novel’, men slap nu meget godt fra det. Han havde taget et amerikansk værk med, ASTERIOS POLYP af David Mazzucchelli, som har været 15 år undervejs. Mazzucchelli vinkede i 90’erne farvel til en imponerende karriere indenfor mainstreamtegneserier (han illustrerede bl.a. Frank Millers BATMAN YEAR ONE), for at hengive sig til dette projekt. Strukturen er baseret på Homers ODYSEEN, og resultatet er i følge Sørensen (og alle andre) fabelagtigt, og det blev især fremhævet som forfriskende, hvordan værket turde fremstå som et hovedværk.
Kristian Lindberg havde taget nogle mere avantgardistiske og ikke-narrative værker med. Det blev Henrik Rehrs REYKJAVIK og Andrei Molotius’ NAUTILUS, begge abstrakte værker, der, som Lindberg udtrykte det, var ’tegneseriens svar på japansk støjkunst’. Værker, som i følge Lindberg er en blindgyde for mediet, men som det er herligt, at nogle tør udgive.
Efter præsentationerne blev der diskuteret i panelet og taget imod spørgsmål fra publikum. Tegneserier på nettet blev bl.a. vendt, og dem var der generelt ikke stor tiltro til. Der blev snakket om, at det kun er det bedste, der bliver anmeldt, fordi der er så lidt plads, og om hvordan forlæggere (der også var til stede) kunne gøre anmelderens job nemmere. Der blev snakket om, hvad en god anmeldelse er, om den skal formidle eller være indforstået, om man skal være flinkere ved danske anmeldelser og om internettet som rugekasse for skribenter.
Alt i alt var det en glimrende aften i tegneseriens tegn med lovning på flere arrangementer fra Tegneserierådets side, og da jeg bagefter begav mig ud på de våde Tardi-Brosten på Nørrebro, var det som sagt med stor optimisme for tegneseriens fremtid i Danmark. Der er i hvert fald mange gode kræfter, der kæmper for at give den pladsen den fortjener.
