Tidsskrift til væggen – SENTURA #19, EVIGHEDSKALENDER
Den 1. og den 8. mand på månen. SENTURA #19 er mere spøjs end interessant.
I sin 19. udgave har litteratur/billed-tidsskriftet SENTURA transformeret sig om til en kalender med spiralryg og gennemborende hul forneden, lige til at hænge op på væggen. Den læser, som investerer i den langtidsholdbare kalender, thi årets måneder vender tilbage igen og igen som sider i en spiralryg, får 12 opslag med tekst på den øvre halvdel og billedmateriale (lad os kalde det det) på den nederste.
Tekstdelene udformer sig mestendels som ferske danskstiløvelser om et givent tal á la tilhørsforhold i Fibonaccis talrække eller primtalsrækken, 6 og sex, 8 som opretstående uendelighed… Disse tekster virker i deres alt for gumpetunge form som kedelige kvitteringer på en stillet opgave: Skriv en side om 7. Dog er der undtagelser, selvfølgelig er der det: Klaus Høeck bidrager med et 4-digt, der angiveligt handler om at, alle bogstaverne i det 12-liniede digt, hvis de tildeles numerisk værdi fra 1-28 efter deres placering i alfabetet, giver den nette tværsum af 4. Såmænd. Det er sikkert løgn, men læseren kan, som digtet selv opfordrer til og handler om, checke det selv. Og det kan april måned så passende gå med.
Paardekooper og Thomas Thøfner slipper også godt fra opgaven, selvom de ikke helt kan undsige sig skolestilstilen. De herrer overtrumfer dog blegsoten med fuldbåren udfoldet charme og det er jo nok heller ikke helt nemt at skulle skrive om noget så betydningsforladt som et tal – og skulle jeg hilse at sige, er det heller ikke helt nemt at anmelde en kalender. Vanskeligheden ved at (be)skrive betydningsforladte forekomster kommer særligt til udtryk hos Lise Serritslev Pedersen, der taler eksplicit kaudervælsk over tre midsommerspalter. Forbigås skal ikke Thøger Jensen, der i en stor talebobbel tildeler februar og 2-tallet følgende advarsel: ”Pas på, Bent, der kommer en kælling med en fluesmækker!”
Billedafdelingernes sort/hvide halvdel er nænsomt og sirlige tegne-, foto-, male-, trykindslag, der ikke har andet med den tilhørende og ovenstående tekst at gøre end tallet, de begge i højere eller lavere grad refererer til. Ty Stange lyser et garderhøjt 5-tal i en mørk skov, hvilket man vist må anskaffe sig SENTURA #19 for at finde den sande betydning af. Alt imens har Ulrik Heltoft fotograferet et skvalderkål med 8 struttende blomster og dermed dokumenteret at tallene skam er virkelige nok.
SENTURAS EVIGHEDSKALENDER er et flot objekt og vil tage sig godt ud væggen, hvor det jo også kan flashe sin ejers kunstneriske tæft. Det er slet ikke dårligt udtænkt af SENTURA-redaktionen, men udover denne letbenede vores-magasin-er-slet-ikke-et-magasin-men-en-kalender-hmm-et-evigheds-a-v-a-n-t-g-a-r-d-e-magasin-som-det-tager-et-helt-år-at-læse-gimmick er der ikke meget yderligere at komme efter. Men det er vel i og for sig også godt nok, for spøjst og flot og fornøjeligt er det udført, og tiden er hver og en af os indlullet i. Så for lidt let jonglering med tidens tern, dens simple men kryptiske talsystem, skal der ikke lyde et ondt ord mere herfra.
